Ny teaterbygning i Ishøj hylder teatermagienDen nye teaterbygning. Visualisering: Wohlert Arkitekter og Svendborg Architects.

Ny teaterbygning i Ishøj hylder teatermagien

Arkitektfirmaet Wohlert Arkitekter med Svendborg Architects som underrådgiver er udpeget som vinder af arkitektkonkurrencen om opførelsen af det nye Ishøj Teater

Ishøj Teater har gennem 53 år begejstret børn i alle aldre med forestillinger fra eventyrets verden. Teatret bringer børn sammen om fælles oplevelser på tværs af sociale og etnisk skel.

Teaterbygningen er ikke blevet moderniseret siden opførelsen i 1972, og derfor har der længe været et stort ønske i Ishøj om at modernisere teatret.

I foråret 2021 modtog Ishøj Teater en bevilling på 37,1 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt et tilskud fra Ishøj Kommune på 6,5 mio. kr. til at modernisere teatret.

Herefter blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, som nu er afgjort.

Donation sikrer børneteater af høj kvalitet
Vinderforslaget er tegnet af Wohlert Arkitekter med underrådgiver Svendborg Architects. Med forslaget illustrerer teamet en særlig forståelse for, hvad der kræves af et visionært børneteater.

Vinderforslaget præsenterer en helt ny teaterbygning, hvor spor af landskabet trækkes op i facadens organiske former, og relationen til landsbyen og landskabet er både nytænkt og nærværende.

Teaterleder Allan Grynnerup siger:

- Vi er yderst taknemmelige over den store og helt enestående donation, som teateret har fået af A.P. Møller Fonden, og den store støtte, vi får fra Ishøj Kommune. Med den nye bygning kan vi realisere visionerne om blandt andet at udvikle mere teater for stadig flere børn, unge og deres voksne. Den vigtighed, som vi finder, teateret har for børnene, bliver i højeste grad bekræftet med denne gave.

Teatrets nye cafeområde. Visualisering: Wohlert Arkitekter og Svendborg Architects.

For A.P. Møller Fonden har det været afgørende for donationen at sikre, at der fortsat kan spilles børneteater af høj kvalitet i Ishøj og ikke mindst sikre det vigtige arbejde med at bringe børn sammen på tværs af sociale skel og etnisk baggrund.

Borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp, ser også frem til opførelsen af det nye Ishøj Teater:

- Ishøj Teater bringer mennesker sammen på tværs af generationer og tilhørsforhold, og fornyelsen af Ishøj Teater er en stor anerkendelse af det indhold, som teatret leverer. Vi glæder os over, at Ishøj Teater fremadrettet vil få et hus, der matcher visionerne og oplevelserne, og i sit formsprog signalerer, at her ligger et teater.

Den nye teaterbygning hylder teatermagien ved at sætte en stemningsskabende og åben ramme omkring teateroplevelsen, hvilket styrker Ishøj Teaters identitet som et eventyrligt sted.

Opførelsen af den nye teaterbygning vil desuden fremtidssikre teatret ved at opfylde de moderne krav til komfort, bæredygtighed og teknik.

Fakta
Ishøj Teater har i en lang årrække haft status som egnsteater i Ishøj Kommune.

Teateret blev grundlagt og bygget af nogle af dansk børneteaters pionerer, Jytte og Tonny Lyngbirk, der for alvor startede deres arbejde med professionelt teater for børn i 1965.

Ishøj Teater har med stor succes siden 1969 spillet teater for børn fra hele Sjælland og er i dag en veletableret institution, der bl.a. arrangerer bustransport for børnehaver, skoler og andre større grupper.

Teatrets univers er ofte eventyrets verden, for eventyr lever og forstås i alle kulturer. Alene Ishøj Kommune rummer mere end 100 forskellige nationaliteter.

-dg

14/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år