Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde
Vurderingsstyrelsen har opgivet at få nye vurderinger klar til tiden. Det betyder, at beboerne i de ejendomme, der er steget mest i pris på det seneste, får et mindre skattesmæk, og beboere i mindre eftertragtede ejendomme kommer til at betale mere
Af Sten Thorup Kristensen
Boligforeninger, hvis ejendomme har attraktive placeringer, eller som af andre grunde er efterspurgte, vil næppe lægge mærke til det. Men i de kommende år vil boligudgifterne stige mindre, end de egentlig skulle have gjort.
Men andre kommer til at betale regningen – nemlig dem, som omvendt bor i mindre attraktive ejendomme.
Det er konsekvensen af et lovforslag fra skatteministeren, som skatteminister Jakob Engel-Schmidt fremsatte tirsdag. Forslaget skal hastebehandles med tredje og sidste behandling allerede den 25. juni.
Lovændringen betyder, at skattemyndighederne opgiver at lave rigtige ejendomsvurderinger for i år og næste år. I stedet indekserer man blot de vurderinger, der er lavet for 2022 og 2023. Samme løsning endte man med at ty til for 2024 og 2025.
Dermed vil der gå seks år uden rigtige vurderinger – for boligudlejningsejendomme gælder det for 2023-2029. Det er vel at mærke hvis ikke Vurderingsstyrelsen en gang til kaster håndklædet i ringen, så der alligevel heller ikke kommer en vurdering i 2029.
Interne forskelle i kommunerne
Indekseringen sker på kommuneniveau. Problemet er, at der kan være ganske store forskelle på, hvordan ejendomspriserne udvikler sig inden for en kommunegrænse.
De fleste kommuner spænder både over by- og landområder. I de kommuner, der kun består af by, er det også almindelig kendt, at nogle kvarterer er mere moderne end andre, og at denne mode hele tiden udvikler sig.
I Københavns Kommune, fx, er det velkendt, at der har været vilde prisstigninger på ejerlejligheder, og at huslejerne får et stort hak opad i de nyere ejendomme, hvor der er fri huslejefastsættelse. Det har været medvirkende til, at også markedsværdien af disse ejendomme er steget betragteligt.
Men der er stor forskel på, hvor i byen man er. Carlsberg Byen er fx et af epicentrene for prisstigningerne. Men ejerne af ejendomme her kan nu glæde sig over, at der går yderligere et par år, inden disse prisstigninger slår fuldt igennem på skattebilletten.
Kringlede regler for indsigelser
Men prisstigningerne i Carlsberg Byen tæller med i hele Københavns Kommunes gennemsnit. Det betyder, at de kommer til at trække de skattemæssige vurderinger op i kvarterer, hvor prisstigningerne ellers har været mere moderate, som i Ørestad eller Vanløse.
Når det gælder ejerboliger, kan ejerne gøre indsigelse, hvis de kan argumentere for, at den indekserede ejendomsvurdering ligger mindst 20 % ved siden af – i praksis over – den rigtige ejendomsværdi.
Den mulighed har ejerne af boligudlejningsejendomme, herunder almene boligforeninger og andelsforeninger, derimod ikke. De må blot æde den skattestigning, de får, og så glæde sig til en eller anden dag i fremtiden, hvor et skattemæssigt vurderingssystem måske kommer til at fungere.
Der er en teknisk årsag til forskellen: Boligudlejningsejendomme bliver ikke vurderet i sig selv. Der bliver i stedet beregnet en teoretisk værdi på baggrund af ejerboligpriserne.
Byens Boligforeninger har spurgt Skatteministeriet, om det kan komme på tale at regulere vurderingerne af boligejendomme nedad, hvis klager fra boligejere viser, at markedspriserne er lavere, end Vurderingsstyrelsen har forudsat. Vi vender tilbage, når der kommer et svar fra ministeriet.
