Nye tal: Byggebranchen boomerDe nyeste resultater er isoleret set de bedste i branchen i de seneste 15 år.

Nye tal: Byggebranchen boomer

Ni ud af ti virksomheder i bygge- og anlægsbranchen havde overskud sidste år. Virksomhederne omsætter mere og tjener flere penge, end de har gjort længe. Knaphed på materialer og mandskab truer de lyse udsigter.

Entreprenører, tømrere, murere, malere, el-installatører og VVS'ere er travlt beskæftigede og tjener flere penge, end de har gjort længe. Det viser Deloittes Byggeanalyse 2021.

- Virksomhederne i branchen tjener flere penge, end de har gjort længe. Aktiviteten er fortsat høj, og branchen ser ikke ud til at være nævneværdigt påvirket af corona. Tværtimod ser det ud til at have styrket både privatpersoner og virksomhedernes lyst til at få bygget sidste år, siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.

Tallene viser, at branchens gennemsnitlige overskudsgrad er 5,4 %, hvilket er en stigning fra 2019, hvor den var 3,9 %. Ni ud af ti virksomheder havde overskud i 2020, hvilket er det højeste de seneste 15 år. Det gennemsnitlige primære resultat per ansat er steget fra 76.000 kroner i 2019 til 95.000 kroner i 2020.

Størst fremgang hos de mindste
Det er især de mindste virksomheder op til 25 ansatte, der oplever den største fremgang. Samtidig har den høje aktivitet indenfor nye boliger, projektsalg og mange renoveringer øget indtjeningen.

- Det er virkelig gode resultater. Men selvom det går godt, så kunne aktiviteten faktisk være meget højere. Branchen mangler kvalificeret arbejdskraft. Priserne på byggematerialer stiger ret kraftigt, og der er også et vist lønpres. Samlet set gør det byggerierne dyrere, og de tager længere tid at føre ud i livet. Så mange bygherrer giver op på forhånd, siger Thomas Frommelt.

Med vedtagelsen af finansloven for 2022 får håndværkerfradraget dødsstødet. Det får dog ikke den store betydning for aktiviteten, vurderer Thomas Frommelt:

- De fleste mennesker, der har brugt fradraget, har haft behov for at få udført byggeopgaver under alle omstændigheder, og så har der tilfældigvis været et fradrag. Deres byggebehov har drevet aktiviteten, ikke fradraget, og det, tror jeg, det fortsat vil gøre.

Bedst gang i det midtjyske
Bag den stærke efterspørgsel i branchen ligger også 18 frigivne milliarder kroner fra Landsbyggefonden samt regeringen midlertidige ophævelse af det kommunale anlægsloft i 2020.

- Det kommer vi til at se en positiv effekt af. Der vil givetvis være lokalpolitikere, som i forbindelse med kommunalvalget har tænkt: Nu bygger vi en rundkørsel eller får renoveret den skole, siger han.

Analysen viser også, at der går bedst for virksomhederne i Region Midtjylland. Med en gennemsnitlig indtjening på 109.000 kroner pr. ansat ligger virksomhederne i det midtjyske langt over den gennemsnitlige indtjening på 95.000 kroner pr ansat. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige indtjening per ansat i Region Syddanmark 78.000 kroner.

-dc

17/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år