Aktuelle nyheder - Byggeri

Nyt parløb giver adgang til de bedste BIM talenter Henrik Højbjerg Madsen er en af foreløbigt tre unge BIM-talenter, der er blevet fastansat hos Pihl & Søn.

Nyt parløb giver adgang til de bedste BIM talenter

Et nyt samarbejde med BIM programmet Archi Brains sikrer Pihl & Søn BIM assistance fra de bedste studerende, så koncernen hele tiden er på forkant med den digitale udvikling

Del artiklen på

Hos Pihl, der er en del af Pihl-konsortiet bestående af Pihl & Søn A/S, LM Byg A/S og M.J. Eriksson A/S, har man som led i en klar vækst- og digital ambition, indgået et tæt samarbejde med virksomheden Archi Brains, der har specialiseret sig i at koble unge BIM-talenter sammen med virksomheder i byggebranchen.

- Samarbejdet med Archi Brains sikrer, at vi hele tiden kan være på forkant med udviklingen, fordi vi kan få nøjagtig de kompetencer, vi har brug for. Talenterne har været en stor hjælp i opbygningen af vores digitale del af tilbudsafdelingen, hvor vi bl.a. udnytter fordelene ved at anvende 3D programmet Revit og kalkulationsprogrammet Sigma (5D), forklarer tilbudschef Søren Jensen hos Pihl & Søn.

For Søren Jensen og hans folk er digitale værktøjer som kalkulationsprogrammet Sigma afgørende for, at det er det samme grundlag og oversigt alle i tilbudsafdelingen beregner ud fra. Samtidig kan der regnes tilbud hurtigere og man mister ikke overblikket på de mest komplekse sager – der er simpelthen en højere sikkerhed.

- Vores store erfaring inden for byggeriet koblet sammen med bl.a. Sigma og Revit programmerne giver os simpelthen bedre overblik, struktur og mulighed for at sende flere tilbud ud af døren, fordi vi kan regne hurtigere. Og her har talenterne bl.a. hjulpet os med at udnytte de digitale muligheder endnu bedre, siger Søren Jensen.

Kom med sidste nye viden
Foreløbigt har samarbejdet udmøntet sig i tre fastansættelser efter endt studietid. En af dem er den 29-årige uddannede tømrer og nu fastansatte bygningskonstruktør hos Pihl, Henrik Højbjerg Madsen, der via Archi Brains BIM program var med til at opbygge tilbudsafdelingens digitale struktur mens han studerede på Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Henrik Højbjerg Madsen er Revit certificeret og oplært i programmerne Sigma, opmålingsprogrammet Bluebeam samt BIM programmet Solibri.

- Jeg kom jo ind med den sidste nye viden om de digitale værktøjer, hvor jeg bl.a. kunne give tilbudsafdelingen et bedre indblik i, hvordan de kunne udnytte deres eksisterende værktøjer endnu bedre - men også tilføre nye, bl.a. digital opmåling. Til gengæld fik jeg suget al Søren Jensens enorme viden fra byggeriet til mig, og den kombination af det digitale og det erfaringsmæssige går op i en højere enhed for os begge, siger han.

Henrik Højberg Madsen pointerer endvidere, at når man som ham bliver hentet ind til en specifik opgave hos Pihl, så får man jo en del mere ansvar end med den almindelige praktik, og det er med til at give en helt anden erfaringsdynamik.

Nyeste udvikling og praksis går hånd i hånd
Archi Brains er stiftet i 2016 som en konsekvens af et stigende behov for mere agil projekthjælp og et kompetenceløft hos virksomhederne inden for det digitale byggeri. Archi Brains er en digital rugekasse for talenter inden for arkitektfaget, ingeniører samt konstruktører.

- Nyeste udvikling og praksis er nødt til at gå hånd i hånd, hvis byggeriet skal udnytte det kæmpe potentiale for et produktivitetsløft, der ligger i det digitale byggeri. Vi oplever, at virksomhederne er meget åbne over for at få studerende talenter ind, der har det digitale mindset og som kan hjælpe virksomhederne med at sætte fart på den digitale udvikling, siger David Haupt Rasmussen, medstifter af Archi Brains.

Via Archi Brains kan virksomhederne i byggeriet få studerende med specifikke kompetencer inden for BIM. Archi Brains har talenter inden for alle de discipliner, der efterspørges af byggebranchen.

Archi Brains samarbejder bl.a. med NTI og Sigma Estimates om videreuddannelse af de digitale talenter og sikrer derved, at de har de nyeste digitale kompetencer inden for deres felt.

-los


Læs mere om Byggeri

19/9 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.