Nyt stort byggevarehus under opførelse i SønderborgBauhaus har taget hul på byggeriet af et nyt byggevarehus i Sønderborg på 15.000 m2.

Nyt stort byggevarehus under opførelse i Sønderborg

De store maskiner er godt i gang med jordarbejdet på Augustenborg Landevej i Sønderborg, hvor der efter planen skal åbne et nyt stort Bauhaus byggevarehus til sommer

Starten er gået på byggeriet af et nyt, kæmpestort og moderne byggevarehus på Augustenborg Landevej i Sønderborg.

Grundsten med tre dokumenter
Det skal naturligvis markeres i form af et festligt og lidt utraditionelt spadestik, hvor borgmester Erik Lauritzen og Mads Jørgensen, adm. direktør i Bauhaus, vil støbe et jernrør ned i bygningens fundament.

Røret indeholder dagens lokale avis, bygningstegningerne og tidens pengesedler til glæde og sikkert også undren for fremtidens generationer.

- Jeg er stolt og glad over, at vi nu endelig er kommet så langt, at borgmesteren og jeg sammen kan markere startskuddet på byggeriet af et nyt Bauhaus her i Sønderjylland. I mere end ti år har vi fulgt den positive udvikling i Sønderborg, og nu er det en realitet: Bauhaus kommer til byen, og vi glæder os, siger Mads Jørgensen.

Åbner sommeren 2022
Når Bauhaus i løbet af sommeren 2022 slår dørene op til de mange kvadratmeter med mere end 120.000 varenumre i sortimentet, kan håndværkere, erhvervsdrivende og private også glæde sig til en drive-in trælast, der gør indkøb af store og u-handy produkter lettere.

Byggeriet af Bauhaus i Sønderborg gik i gang i august, og byggevarehuset forventes at åbne i løbet af sommeren 2022.

-dg

19/10 2021