Overborgmester vil have 12.000 nye ungdomsboligerOverborgmester Frank Jensen i forgårs, da han var med til at tage første spadestik til 100 nye almene ungdomsboliger på Amager

Overborgmester vil have 12.000 nye ungdomsboliger

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) ønsker, at kommunen bygger 1.000 nye ungdomsboliger om året de næste 12 år. Det er næsten en fordobling af den nuværende bestand

I forbindelse med planen for Københavns udvikling de kommende 12 år foreslår overborgmester Frank Jensen (S) , at kommunen bygge r 1.000 nye ungdomsboliger om året de næste 12 år

Københavns politikere skal de kommende måneder drøfte en ny kommuneplan, som sætter rammerne for byens fysiske udvikling de næste 12 år. I den forbindelse opfordrer overborgmesteren nu til, at der bygges 12.000 nye ungdomsboliger i løbet af de næste 12 år.

- København vokser med 10.000 indbyggere hvert år, hvoraf mange er unge og studerende. De tilhører lavindkomstgruppen, der har sværest ved at finde en bolig i København. Derfor skal vi sætte ekstra fart på byggeriet af ungdomsboliger, så vi kan tilbyde flere unge en god bolig til fornuftige penge, siger Frank Jensen.

Flere boliger vil holde boligpriser i ro
Målsætningen om 12.000 nye ungdomsboliger er en fordobling af den nuværende målsætning i Kommuneplan 2015, som har et mål om at skabe ca. 500 nye ungdomsboliger om året eller 6.000 i løbet af planperioden.

De mange nye ungdomsboliger skal opføres som led i overborgmesterens plan om, at der skal bygges mange flere mindre og helt små boliger i København. De mange små boliger vil øge den samlede boligmasse, så boligpriserne holdes i ro. Der er i København størst efterspørgsel på små boliger til byens mange singler og studerende.

Næsten 11 unge til hver bolig i dag
Unge i København bor i alle mulige boligformer, fx deler mange lejligheder. Ifølge en analyse, der er lavet forud for arbejdet med kommuneplanen, er der i dag næsten 11 unge mellem 18-29 år til hver ungdomsbolig, mens der efter overborgmesterens nye målsætning vil være ca. seks unge per ungdomsbolig i 2031. Regnes der alene med den del af de 18-29-årige, der er studerende, vil der være tre studerende per ungdomsbolig i 2031.

En stor del af de kommende ungdomsboliger vil være almene ungdomsboliger, som har en lavere husleje end private ungdomsboliger. De kan opføres på grund af de 400 mio. kr. , som Københavns Kommune har afsat i kommunal grundkapital til almene ungdomsboliger.

Forslaget til Kommuneplan 2019 kommer i offentlig høring i efteråret 2019 og den endelige Kommuneplan sættes til afstemning i Borgerrepræsentationen den 12. december 2019.

-jhn

Fakta

Overborgmesterens melding er, at han vil arbejde for den mest ambitiøse målsætning, der giver flest muligt nye ungdomsboliger.

- Det betyder, at dækningsgraden for ungdomsboliger kan øges fra ni pct. i dag til 16 pct. i 2031 . Oversat betyder det, at der i 2031 vil være 16 ungdomsboliger per 100 unge, hvis der samlet bygges 12.000 nye ungdomsboliger de næste 12 år.

- En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4 . 000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig på 35 m2 koster ca. 5 . 000 kr. pr. måned.
Der er opført ca. 4.900 ungdomsboliger siden 2010 og der er ca. 4.400 ungdomsboliger på vej . Der er både tale om almene ungdomsboliger (støttet af kommunal grundkapital) og private ungdomsboliger.

- Københavns Kommune har siden 2013 afsat 400 mio. kr. i almen grundkapital til opførsel af cirka 3.350 almene ungdomsboliger. Det første almene ungdomsboligbyggeri, Øselsgården, blev taget i brug i sommeren 2016 og i 2017 blev også Bryggershuset og Samuels Kirke indviet - og mange flere er på vej.

- Der er i dag i alt 15.299 ungdomsboliger i København, mens der er 165.300 unge mellem 10-29 år, heraf studerer 75.168.

8/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger