Aktuelle nyheder - Byggeri

Penge at spare på vejområdet for kommunerne

Penge at spare på vejområdet for kommunerne

Kommunerne kan ifølge Asfaltindustrien spare penge på vejarbejde ved at fremskynde udbud

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Det er ingen hemmelighed, at mens det buldrer derudaf i byggebranchen, så halter det mere, når det gælder anlægsvirksomhederne, der skal anlægge nye veje og vedligeholde det eksisterende vejnet.

Høje byggeaktivitet har medført dels mangel på arbejdskraft, dels mangel på materialer og deraf føl-gende højere priser.

Men samme situation gælder ikke på vejområdet, der ifølge administrerende direktør Anders Hun-dahl i Asfaltindustrien har oplevet tilbagegang i længere tid.

Ganske vist er der vedtaget en infrastrukturplan frem mod 2035, men der går endnu rum tid, før den for alvor slår igennem på aktiviteterne.

Ting tager tid
- De fleste vejprojekter kræver udbud, forundersøgelser og en række andre ting, før selve anlægsar-bejdet kommer i gang. Derfor går der flere år, inden der for alvor skal lægges asfalt på statsvejene, siger Anders Hundahl.

'Og den situation opfordrer han kommunerne til at drage fordel af ved at udbyde vejopgaver netop nu, inden der for alvor kommer gang i den statslige vejsektor.

Dertil kommer, at kommunerne har så mange penge på deres konti i pengeinstitutterne, at de betaler strafrenter, og derfor kan en del af disse renter i stedet briuges på eksempelvis vejområdet.

Asfaltsæsonen bliver længere
Anders Hundahl understreger, at der er plads i vejvirksomhederne til at tage opgaver ind på den korte bane, og derfor opfordrer Asfaltindustrien til at udbyde arbejder med cykelstier og veje her og nu:

- Det giver også den fordel, at asfaltsæsonen bliver længere. Det gavner kommunens kasse og asfalt-arbejderne. Det er ærgerligt, hvis nødvendige udbud, som kan komme på plads før jul, først kommer langt ind i foråret eller endda sommeren 2022. Sene udbud betyder sen beskæftigelse, og folkene går ledige i starten af året, mens maskinerne samler støv i garagerne. I stedet skal de arbejde over og køre i døgndrift i slutningen af året, siger Anders Hundahl.

Sparer dagpenge
Med tidlige udbud skabes der overblik hen over sæsonen, og vejentreprenørerne kan bedre udnytte maskiner og materiel:

- Og så er der fordelen for folkene. Asfaltarbejdere går ofte på dagpenge uden for sæsonen og deres hjemkommuner sparer ydelsen, når arbejdet sættes tidligt i gang. Derfor er det sund fornuft at få set på bygge- og anlægsplanerne, sætte gang i vejarbejderne nu og få mest ud af anlægsmidlerne på den lange bane, slutter Asfaltindustriens administrerende direktør.

Læs mere om Byggeri

3/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.