Planløs trafikplanlægning koster dyrt
- Man ligger, som man har redt. Og vi har redt rigtig dårligt. Politikerne har satset på jernbanen, og det er mislykkedes, mener direktør for Dansk Infrastruktur, Henrik Friis.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Når staten projekterer veje, lægges der en så stor økonomisk sikkerhedsmargen ind i projektet, at der betyder store tilbagebetalinger til statskassen. Faktisk er der i gennemsnit en tilbagebetaling på cirka 40 procent. Til gengæld bliver jernbaneprojekterne ikke i samme grad sikret økonomisk.
Det viser en opgørelse, som transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har tilsendt Folketingets Transportudvalg.
Opgørelsen indeholder projekter, der blev regnskabsmæssigt afsluttet tidligst i 2010 i forhold til ’Ny Anlægsbudgettering’, der skulle sikre staten mod ’ubehagelige’ økonomiske overraskelser ved større projekter.
11,2 milliarder overbudgetteret
Opgørelsen viser, at der i vejprojekter siden 2010 er ’overbudgetteret’ med cirka 11,2 milliarder kroner i forhold til ’oprindelig totaludgift inklusive reserver’.
Der blev budgetteret med cirka 28,4 milliarder kroner, men de reelle udgifter blev cirka 17,2 milliarder kroner.
For jernbanens vedkommende er tallene cirka 3,7 milliarder kroner og 3,1 milliarder kroner
- Det fremgår af tabellerne, at der navnlig for vejprojekterne har været væsentlige mindre forbrug i forhold til de oprindelige anlægsoverslag. I henhold til Ny Anlægsbudgettering samles der løbende op på erfaringerne med gennemførte projekter med henblik på budgetteringen af fremtidige projekter, således at anlægsoverslag generelt bliver så præcise som muligt, oplyser Ole Birk Olesen.
Vejområdet nedprioriteret
Direktør i Dansk Infrastruktur (tidligere Danske Anlægsentreprenører), Henrik Friis siger til Bygtek, at vejprojekterne både er billigere og overholder tidsplanen, i modsætning til jernbaneprojekterne, der ofte har overskridelser både hvad angår tid og økonomi:
- Det store problem er, at man siden 2009 har nedprioriteret vejområdet, fordi man havde et politisk ønske om, at jernbanen skulle løfte en større del af trafikken. Det er bare ikke sket. Derfor bør man revurdere, hvordan trafikken kan afvikles bedre. Selv om der er investeret milliarder af kroner i jernbanerne, er der jo ikke flere, der benytter toget. Faktisk går andelen af togpassagerer i forhold til den samlede transport tilbage, siger Henrik Friis blandt andet.
S-tog som for 80 år siden
Det afspejler sig blandt andet i stigende kødannelser på vejnettet og deraf følgende forsinkelser for blandt andre pendlerne:
- Man ligger, som man har redt. Og vi har redt rigtig dårligt. Derfor stiger trængslen på vejene. Man har i stedet satset på jernbanen, og det er mislykkedes, siger Henrik Friis.
Han peger på, det nye signalsystem på S-togs strækningen mod Holte og Hillerød, hvor togene i dag kører langsommere, end da man fik de første S-tog i 1936:
- S-togene kørte hurtigere for 80 år siden, end de gør i dag. Hvis man ikke kan få den letteste del af det samlede signalprogram til at fungere, hvordan går det så, når man skal ud på fjerntogstrafikken mellem landsdelene, siger Dansk Infrastrukturs direktør videre.
Politisk mod efterlyses
Han efterlyser politisk mod til at sige stop, fordi signalprogrammet koster ’ufatteligt mange penge’:
- Det stopper sporudretningen og elektrificeringen, og det tømmer kassen for den almindelige vedligeholdelse. Dertil kommer, at der ikke tilstrækkeligt materiel. Når togene ikke kører, forværrer det problemerne i den i forvejen overfyldte vejtrafik. Der mangler et perspektiv på infrastrukturplanlægningen. Vi kan lære af Sverige og Norge, hvor der er 12-årige planer for, hvad der skal gøres, og de kan så justeres undervejs, siger Henrik Friis.
