Politisk enighed om behov for langsigtet infrastrukturplan

En lang række af anlægsbranchens aktører var sammen med politikere og gæster fra udlandet mødt frem til Dansk Infrastrukturs Infrastrukturdag i Glostrup

Af Dan Bjerring
Christiansborg
Efter nogle meget spændende indlæg fra vicedirektør Jens Hauch, der står bag tænketanken Krakas og Dansk Byggeris analyse ’Danske investeringer i infrastruktur kan og bør prioriteres bedre’ Brage Baklien fra den norske regering og Stefan Engdahl fra de svenske trafikmyndigheder, kom turen til politikerne.

Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll Bille vikarierede for sin partifælle transportminister Ole Birk Olesen, der samtidig tog første spadestik på Storstrømsbroen, og han sagde blandt andet:

- Infrastruktur skal helst fungere som den perfekte tjener. Helt usynlig, men altid ved hånden, når man har brug for det. Rækken af klager er uendelig, når der er kø på motorvejen, når kloakken løber over, eller der ikke er noget signal på mobilen. Til gengæld er begejstringen til at overse, når toget kører til tiden, og asfalten er helt ny.

Danmark i tal
En opgørelse viste ifølge ministeren, at der i Danmark i 2017 var 74.558 kilometer vej, 2.560 kilometer jernbanespor, 11 lufthavne og 111 erhvervshavne i Danmark. Samme år brugte det offentlige godt 73 milliarder kroner på investeringer i blandt andet bygninger og veje. Lægger man de private investeringer oveni, kommer man op på 455 milliarder kroner:

- Det er mange penge. Som økonomi- og indenrigsminister og som liberal politiker går jeg meget op i, at de penge bliver brugt klogt. Vi er samtidig i en økonomisk situation, hvor vi i højere grad skal løfte foden fra speederen end trykke til. Derfor skal vi også tænke os om, sagde Simon Emil Ammitzbøll Bille.

Flere i job
Han understregede, at infrastruktur er nødvendig for, at virksomheder kan trives i alle dele af landet, og at bedre infrastruktur bidrager til at øge produktiviteten:

- Der er steder, hvor der eksempelvis er behov for flere og bedre veje. Flere har et job i Danmark end nogensinde før - 2.964.140 helt præcist i 2. kvartal 2018. Det er næsten 10.000 flere end det seneste toppunkt i 3. kvartal 2008. Tal fra Danmarks Statistik viser også, at antallet af pendlere med langt til arbejde er steget siden 2008, fortalte ministeren.

25 procent flere bilister
Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til arbejde er steget med næsten 2,5 kilometer fra 2008 til 2016 og var i 2016 på 21,5 kilometer.

Tallene viser også, at der især er blevet flere, som har meget langt til arbejde - mere end 40 kilometer. Gruppen er vokset med 21 procent siden 2008. I 2016 havde næsten 13 procent af alle pendlere mere end 40 kilometer til arbejde.

Behovet for stadig udbygning af infrastrukturen understreges også af, at vi bliver flere og flere bilister. I 2008 var der godt 2 millioner personbiler til privatkørsel i Danmark. I 2018 var det tal steget til næsten 2,5 million:

- I takt med at der bliver flere biler på vejene, stiger trængslen imidlertid også, hvis investeringerne ikke følger med. DI har anslået, at trængsel og manglende fremkommelighed kostede samfundet 20 milliarder kroner i 2017, fortalte Simon Emil Ammitzbøll Bille.

Det er vejenes tur

Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre vil have infrastrukturen længere op på den politiske dagsorden hos især partilederne i Folketinget.

Han pegede blandt andet på behovet for at satse hårdt på at forbedre vejnettet, men erkendte, at Danmark har et jernbanenet, der ’er helt i knæ’:

- Vi har en ufattelig dyr jernbane, der trænger til effektiviseringer. Der tænkes for kortsigtet i dansk infrastrukturpolitik. Der er brug for sammenhæng og forudsigelighed, og derfor skal vi samle planerne for tog og veje i EN plan. Nu er det vejenes tur, og jeg vil advare mod konklusionerne fra Kraka om at fokusere på samfundsøkonomi i infrastrukturen. Danmark skal hænge sammen, sagde Venstres transportordfører blandt andet.

Vi skal starte nu
Også Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet efterlyste ’langt lys’ på infrastrukturplanlægningen. Han er glad for, at der sandsynligvis nu tages fat på forlængelsen af Hilerødmotorvejen, men pegede samtidig på nødvendigheden af andre forbindelser som Hærvejsmotorvejen, Næstved-Rønnede motorvej, den tredje Limfjordsforbindelse, en havnetunnel i København, udvidelse af E45 og den jyske transportkorridor:

- Det er nødvendigt at starte planlægningen nu, hvis der skal kunne investeres fra 2021. Vi får mere for pengene med en langsigtet infrastrukturplan. Det er også vigtigt, hvis virksomhederne i anlægsbranchen skal tage flere lærlinge. De skal vide, hvad der er at lave en årrække frem, sagde Rasmus Prehn blandt andet.

Ny infrastrukturkommission
Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti slog til lyd for dels etablering af en infrastrukturfond på 150 milliarder kroner og dels nedsættelse af en ny infrastrukturkommission:

- Det er nødvendigt med brede politiske forlig om en langsigtet infrastrukturplanlægning. Her forslår regeringens 19 milliarder kroner som ’en skrædder et meget varmt sted’. Og så er det på tide, at vi får den eksisterende jernbane til at fungere, inden vi iværksætter Togfondens fase 2. Vi har problemer nok med det eksisterende tognet.

Selvskabt plage
Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested var med på en langsigtet planlægning over mindst 15 år, men han fokuserede ikke uventet mest på jernbanen:

- Vi har brug for et velfungerende jernbanenet, hvis vi skal have mere godt fra lastbilerne på vejene og over på jernbanen. Anlægsloftet er en selvskabt plage påført os på grund af EU. En række nødvendige infrastrukturprojekter støder på anlægsloftet. Det er nødvendigt at holde fanen højt i den kollektive trafik. Derfor skal vi sætte mere gang i den grønne omstilling, en omlægning af registreringsafgifterne og skabe en masterplan for både jernbanen og vejene, sagde Henning Hyllested