Praktisk genfortolkning af københavnerkarreen
Cobra Have består af 218 udlejningslejligheder på 65-145 m2 i Ørestad Syd ved Kalvebod Fælled
Cobra Have genfortolker Københavns arkitektoniske arv ved at tage sit udgangspunkt i den klassiske københavnerkarre. De menneskelige proportioner, nærheden i gårdmiljøet og de middelstore praktiske lejligheder er her tilføjet mere plads og tidssvarende bygningskvaliteter.
I facaderne er der genkendelige proportioner og dekorative motiver heriblandt karnapper, franske altaner og farven på murværket, som er udført i jordfarver. Ligesom i den klassiske københavnerkarre markeres Cobra Haves base i stueetagen med mønstermurværk og indgangspartier.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 2.
-kj