Rambøll vil halvere CO2-udledningen fra sine nybyggeri-projekter i 2030
Ingeniørvirksomheden vurderer, at den i 2030 vil have reduceret CO2-udledningen fra sine nybyggeriprojekter verden over med 2,5 millioner ton om året i forhold til 2021. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 400.000 danskere
I Rambøll tager man opgaven med at flytte byggebranchen i en mere klimaorienteret retning alvorligt. Virksomhedens globale byggeriforretning, der omsætter for mere en 3,5 milliarder kroner, designer hvert år omkring 10 millioner m2 bygninger. Det svarer til at bygge en by på størrelse med Aalborg hvert år. Så virksomhedens indflydelse er stor, og forpligtelsen til og mulighederne for at gå foran og udbrede viden om bæredygtigt design endnu større.
Som et led i Rambølls nye koncernstrategi har Rambøll sat en ambition om at halvere CO2-udledningen fra sine nybyggerier i 2030. I 2030 er Rambølls mål 6 kilo CO2-ækvivalenter pr m2 nybyggeri årligt, hvilket er 10-20% mere ambitiøst end Bygningsreglementet i Danmark. Reduktionen skal komme fra den indlejrede CO2 dvs. fra de drivhusgasser, der frigives i byggematerialernes levetid lige fra udvinding af råmateriale, transport, produktion, opførelse og brug til nedtagning og bortskaffelse. Den indlejrede CO2 fra byggeri står i dag for 11 % af den globale CO2-udledning og udgør typisk 600 kg CO2 pr m2 igennem hele et byggeprojekts levetid.
- I dag designes langt de fleste nye bygninger i EU som næsten nul-energi bygninger og den lille energi, der bruges til at drive bygningerne vil snart være CO2-neutral. Med andre ord vil fremtidens bygninger kun udlede minimale mængder CO2, når først de er bygget. Der er dog stadig enorme mængder emissioner fra produktionen af materialerne i forbindelse med bygningernes opførelse, siger Peter Heymann Andersen, der er koncerndirektør i Rambøll med ansvar for virksomhedens globale byggeriforretning.
- Forskning viser, at i nybyggeri i Danmark udgør byggematerialerne alene 80 % af klimapåvirkningerne over en 50-årig periode. Driftsenergien står for de sidste 20 %. Der er derfor rigtig god grund til at fokusere på materialevalg før og byggeaktiviteter under opførelsen af et nyt byggeri, og vi har derfor sat en ambition om at reducere CO2-udledningen fra materialerne i vores nybyggeriprojekter med 50 % i 2030, fortsætter han.
Fra 2022 er Rambøll derfor begyndt at beregne den indlejrede CO2 på alle nybyggeriprojekter globalt, der er større end 1000 m2, selv når kunderne ikke beder om det.
- Vi vurderer, at i 2030 vil de bygninger, vi designer, have reduceret CO2-udledningen med 2,5 mio. ton om året i forhold til 2021. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 400.000 danskere, fortæller Peter Heymann Andersen.
Ambitiøst trædesign reducerer den indlejrede CO2-udledning med mindst 30 %
Et af de byggeriprojekter, der har været i det store CO2-mikroskop hos Rambøll er Gøteborgs nye bæredygtighedsikon Kaj 16, der er tegnet af Dorte Mandrup og har Rambøll som rådgivende ingeniør på konstruktioner og geoteknik. Det ikoniske byggeri på 37,500 m2 kommer til at indeholde kontorer, boliger, detailhandel, restauranter og kulturelle attraktioner, og ambitionen er intet mindre end opnåelse af Leed Platin, som er den højeste mulige bæredygtighedscertificering inden for den amerikanske standard Leed.
Som rådgivende ingeniør skabte Rambøll i projektets tidlige start 17 forskellige modeller af byggeriet baseret på forskellige byggemetoder. Modellerne blev vurderet ud fra deres samlede CO2-udledning samt andre ønsker hos kunden, såsom hvad løsningerne betød for bygningens vægt og effektivitet på etagerne. Den endelige løsning blev en betonkerne med alle de øvrige bærende konstruktioner og facaden i træ.
Ved at bruge træ vil bygningen spare mindst 30 % i den indlejrede CO2-udledning fra materialerne sammenlignet med en tilsvarende bygning i beton. Og det til trods for at bygningen også rummer beton i en tyk pælefunderet bundplade på grund af dårlige jordbundsforhold i Gøteborg samt en podiebetonkonstruktion i fem niveauer.
Udover den store CO2-gevinst, der bliver hentet fra materialevalget, arbejder man også med at upcycle en eksisterende betonbygning på grunden og genbruge eksisterende materialer fra andre nærliggende byggerier i bygningen. Målet er, at al betonen fra den tidligere bygning på grunden skal genbruges i Kaj 16 og at al armeringsstålet i bygningen skal være genbrugsstål.
CO2 budget giver gennemsigtighed i byggeriets udledning, mens det er på tegnebrættet
Peter Heymann Andersen fortæller, at måden man reducerer den indlejrede CO2 i et byggeriprojekt svarer til at styre et projekts omkostningsbudget.
- Man starter med at udarbejde et CO2-budget, altså et mål for projektets maksimale samlede CO2-udledning over tid, og baserer derefter alle sine designbeslutninger og materialevalg på dette budget. Hvis man ender over budgettet, må man gå tilbage og ændre på nogle beslutninger. Rambøll har bevist, at ved blot at forvalte et CO2-budget kan man reducere den indlejrede CO2-udledning med 30 % uden ekstra omkostninger, siger han.
Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, tilføjer, at for at byggebranchen for alvor kan lykkes med at fremme brugen af klimavenlige materialer, kræver det, at man kender de enkelte byggematerialers specifikke CO2-profil. I dag beregner den danske byggebranche imidlertid hovedsageligt en bygnings klimapåvirkning over dets livscyklus (LCA-beregning) med generiske data fra produktkategorier, fordi produktspecifikke miljøvaredeklarationer ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang.
- Brugen af generiske data betyder, at vi skyder op til 30 % i blinde i forsøget på at anskueliggøre et byggeris klimapåvirkninger fra materialerne, fordi de generiske data kan give et billede af, at visse materialer har en større eller lavere klimapåvirkning, end de reelt har, siger Ib Enevoldsen.
Det har Rambøll slået fast i en analyse for Danske Tegl, Dansk Beton og VarmeIsoleringsForeningen.
- For at vi i den danske byggebranche kan beregne bygningers faktiske klimapåvirkning og vælge best in class-produkter – altså produkter, der har et lavere CO2-aftryk end sine direkte konkurrenter – er det afgørende, at vi har langt flere præcise produktspecifikke miljøvaredeklarationer til rådighed, siger Ib Enevoldsen.
Rambøll vil derfor som led i sin nye ambition stille krav til materialeleverandørerne både i Danmark men også globalt, om at de skal levere specifikke data på deres materialers udledning og opfordre dem til at udvikle materialer, der er mindre CO2-belastende.
- Byggebranchen skal starte med at opbygge præcise data, som skal give et mere oplyst grundlag at tage beslutninger om bæredygtigt indkøb af materialer på. For en mursten er ikke bare en mursten. Det er best in class vi ønsker at bygge med i fremtiden, siger Peter Heymann Andersen.
Fakta om byggebranchen
- For at imødekomme den voksende befolkningstilvækst skal den globale bygningsmasse frem til 2060 udvides med 230 milliarder m2 nybyggeri ifølge Global Alliance for Buildings and Construction (www.globalabc.org). Det svarer til at skulle bygge lige så mange bygninger, som der er i hele Storbritannien – hvert år.
- I Danmark bruges der cirka 100 m2 bygningsareal pr. person, og frem mod 2060 ventes Danmarks befolkning at stige med 600.000 ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at der skal bygges 60 millioner m2 bygninger mere de næste 40 år udover at genopføre bygninger, som rives ned i perioden. Blandt de bygninger, Danmark skal bygge, er 300.000 boliger.
- Den globale byggeribranche står i dag for næsten 40 % af den verdens CO2-udledning årligt. 28 % af den udledning stammer fra bygningsdriften – f.eks. energiforbrug til varme, køling og lys. De resterende 11 % kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer ifølge UNEP og Global Alliance for Buildings and Construction.
-dc
