Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Rådgivningsvirksomhed har vendt udviklingenGaihede vil fremadrettet bl.a. fokusere på at være en effektive rådgiver, der skaber mest værdi for kunden, siger adm. direktør, Jacob Sachse.

Rådgivningsvirksomhed har vendt udviklingen

Efter et turbulent år i 2017 med underskud er de nødvendige beslutninger taget og eksekveret i rådgivningsvirksomheden Gaihede

Del artiklen på

Efter et hårdt år i 2017 er det nu lykkedes rådgivningsvirksomheden Gaihede, ingeniører & arkitekter, at rette kursen op igen. Med en stabil omsætning og et overskud blev 2018 et år, hvor virksomheden i Valby igen fandt de gode takter, og nu kan fokusere på fremgang inden for renovering i Storkøbenhavn.

- Vi har stabiliseret og optimeret forretningen, så vi kan koncentrere os om at blive endnu bedre til det, vi er gode til – nemlig renovering af de klassiske ejendomme i København. Vores primære kunder er andelsbolig- og ejerforeninger, som skal have vedligeholdt og udviklet deres ejendomme, så de passer til deres aktuelle behov, siger adm. direktør, Jacob Sachse.

Det negative resultat for 2017 på minus 5,5 mio. kr. er blevet til et plus på godt en million i årsregnskabet for 2018.

Styr på udgifterne
Opskriften på den gode udvikling har været både stram omkostningskontrol, bedre fastholdelse af medarbejderne og mere fokus på den klassiske kundegruppe, som er andelsbolig- og ejerforeninger.

Gaihede har også haft en del opgaver inden for den almene sektor, men det er kun særlige projekter, virksomheden har budt på.

- Ud over en stram styring af vores omkostninger er vi blevet bedre til at vælge de projekter, der giver mening for netop en rådgivervirksomhed af vores størrelse. Vi skal ikke byde ind på store, komplekse projekter. Vi er vendt tilbage til de klassiske Gaihede-dyder, som er at være den effektive rådgiver, der skaber mest værdi for kunden på en enkel måde, siger direktøren.

Skal være tæt på kunden
Virksomheden er nu igen på vej mod vækst. Men målet for 2019 er ikke vækst i sig selv, men på at sikre kvaliteten på alt det, rådgiverne leverer.

- Vores strategi er at være tæt på kunderne, være tilgængelige og levere kvalitet. Vi skal holde det, vi lover, og kun love det, vi kan holde – hver gang, slutter Jacob Sachse.

-los


Læs mere om Byggeri

19/2 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder