Regeringen afviser billige lån til alment boligbyggeri

SF har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om på baggrund af det lave renteniveau at skaffe flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I begrundelsen for forslaget skriver SF blandt andet, at den gevinst, som mange private boligejere har fået i kraft af lavere rente, ikke er kommet beboere i de almene boliger til gode.

Derfor ønsker SF, at huslejen i nyt alment boligbyggeri sættes ned ved at finansiere nye boliger med fastforrentede, 30-årige realkreditlån. I dag sker finansieringen med lån, hvor der antages en væsentlig højere forrentning.

Billigere husleje
Med SF’s forslag vil huslejen for den typiske familiebolig kunne nedsættes med 1.150 kroner pr. måned og for den typiske ældrebolig med 1.100 kroner om måneden. For den typiske ungdomsbolig kan lejen nedsættes med 600 kroner.

Også den samlede offentlige udgift pr. ny bolig vil falde, og de sparede penge kan ifølge SF bruges til at øge antallet af nye familie- og ældreboliger med 15 procent uden merudgifter, mens antallet af ungdomsboliger kan øges med otte procent.

Som et regneeksempel nævner SF, at mens der ifølge finansloven for 2019 forventes et byggeri på 4.000 almene boliger i 2019, vil der uden ekstra udgifter kunne bygges over 4.500 boliger.

En række problemer ved forslaget
Ifølge transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er der dog en række problemer ved SF's forslag:

- Renten er som bekendt svært at forudsige. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i et yderpunkt, hvor renten er usædvanlig lav. Det forventes ikke at være gældende om 10 eller 20 år. Derfor vil det være yderst risikabelt at sætte beboerbetalingen efter det aktuelle lave niveau. Samtidig vil det også være uhensigtsmæssigt for staten at låse sig fast på 30-årige fastforrentede lån, da det i stort omfang vil begrænse statens fleksibilitet. Endelig er der ingen garanti for, at forslaget vil føre til mere nybyggeri, mener ministeren,

Koalisionskurs
Han beskriver SF's forslag som værende ’på koalitionskurs’ med en gennem mange år velfungerende finansierings- og støttemodel for det almene nybyggeri.

Siden 2004 har staten således betalt mere end 30 milliarder kroner i ydelsesstøtte til den almene boligsektor. Staten bærer på den måde hele renterisikoen. Eventuelle gevinster som følge af lav rente tilfalder derfor også staten.

Bar røv at trutte i
Kirsten Normann Andersen, der var ordfører for forslagsstillerne ved 1. behandlingen af forslaget, sagde blandt andet, at ’når man er boligejer og renten falder, bliver man tilgodeset, fordi ens bolig bliver mere værd’:

- Man kan optage billigere lån i den. De penge, man har, avler så at sige penge. Når man selv skal ud og købe bolig og renten falder, bliver man tilgodeset, selv hvis prisen på boligen stiger, fordi ens lån bliver billigere og investeringen giver et bedre afkast. Når man bor til leje i alment boligbyggeri og renten falder, får man lidt groft sagt ’en bar bagdel at trutte’ i. Er det retfærdigt? spurgte hun blandt andet og sluttede:

- Mange af de danskere, som har mest ondt i økonomien, bor til leje. Når de så oven i købet skal være hægtet af de økonomiske gevinster med en lav rente, selv om økonomien buldrer derudad og kommer alle andre til gode, så tænker jeg, at man altså ikke behøver at være socialist for at kunne se den himmelråbende uretfærdighed…