left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Regeringen afviser obligatorisk rottekontrol

Regeringen afviser obligatorisk rottekontrol

En generel udvidelse med et kloakeftersyn for alle hussælgere vil gøre tilstandsrapporten væsentligt dyrere for forbrugerne

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I et svar til Folketingets Miljøudvalg afviser erhvervsminister Simon Kollerup et forslag fra ’ERFA gruppen for forebyggende giftfri indsats mod kloakrotter’ omkring indsatsen mod kloakrotter i private kloakstikledninger – eller snarere manglende indsats – om at udvide Huseftersynsordningen, så den også omfatter en inspektion af private kloakstikledninger fra sokkel til skel for derigennem at sikre oplysning om kloaktilstanden ved et huskøb.

Forslaget skal dels sikre køberbeskyttelse og dels gradvis forbedre kloaktilstanden i de private stikledninger i takt med gennemførte hussalg og dermed kloakeftersyn.

Væsentlig udvidelse
Ifølge Simon Kollerup skal Huseftersynsordningen og udarbejdelsen af en tilstands- og en elinstallationsrapport danne basis for, at huskøbere og hussælgere kan tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med hushandel.

- Hvis ordningen også skal involvere et kloakeftersyn af private stikledninger, vil det være en væsentlig udvidelse af huseftersynsordningen. Dels fordi en kloakinspektion ikke involverer umiddelbart synlige skader, og dels fordi en beskikket bygningssagkyndig på det nuværende grundlag ikke kan foretage en kloakinspektion, oplyser ministren.

Ekstra rapport
Han mener derfor, at en udvidelse til også at omfatte kloakken i praksis vil indebære en ny rapport på linje med eksempelvis eleftersynsrapporten eller energimærkningsrapporten, fordi et kloakeftersyn hurtigt kan inddrage komplicerede forhold.

Det gælder blandt andet fald, dimensioner, samlinger og afløb:

- En sådan generel udvidelse med et kloakeftersyn for alle hussælgere vil gøre tilstandsrapporten væsentligt dyrere for forbrugerne. En tilstandsrapport koster mellem 4.000 og 10.000 kroner. Det vurderes af ERFA gruppen for forebyggende giftfri indsats mod rotter, at en rotteinspektion koster 4000 kroner i sig selv, påpeger Simon KOllerup.

Ingen aktuelle planer
Han deler dog ønsket om en bedre rottesikring, men vil ikke gå ind for ERFA gruppens anbefalinger:

- På det foreliggende grundlag og med udsigt til de forhøjede udgifter, som er skitseret, fortjener det en grundigere vurdering, om den foreslåede løsning er den rigtige vej at gå. Det er ikke noget, regeringen har aktuelle planer om. Det står fortsat enhver huskøber frit for selv at tage initiativ til en kloakinspektion og også at betinge et huskøb af en gennemgang af kloakken. I forhold til den generelle rottebekæmpelse henviser jeg til Miljøministeriet, slutter Simon Kollerup.

Idé fra BygTek
BygTek har tidligere peget på muligheden for at lade udgifterne til tv-inspektion af private stikledninger indgå i de kommunale ejendomsskatter på linie med skorstensfejernes kontrol af skorstene. En sådan tv-inspektion kunne så foretages hvert tredje eller fjerde år, men uden yderligere udgifter for husejeren.

Læs mere om Byggeri

12/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.