Rygter om byggeopsvingets død er overdrevneFoto: Dansk Byggeri

Rygter om byggeopsvingets død er overdrevne

Jobfesten kører stadig for fuld skrue. Jobskabelsen i bygge- og anlægsbranchen er fra årets start overraskende kraftig med mere end 600 nye job i januar i forhold til december.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det fremgår af en kommentar fra Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg til Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse for januar, at det fortsat går forrygende godt på arbejdsmarkedet.

Tallet viste endnu engang job fremgang – nu på hele 8.100 lønmodtagere, og der var der i alt 2.776.000 personer med lønmodtagerjob i Danmark.

- Det er helt vildt, så godt jobskabelsen er kommet fra start i 2019. Når vi kommer lidt længere hen på året, bliver det dog nok svært at fastholde samme vækst i jobskabelsen som i 2018. Selvom det danske opsving er solidt og kernesundt, så er vi ikke en økonomisk ø, og som lille åben økonomi vil vi uundgåeligt blive ramt af den økonomiske afmatning i blandt andet Tyskland og den politiske usikkerhed i kølvandet på Brexit, siger Bo Sandberg.

Smider ikke guld på gaden
Han peger dog på, at der er så meget inerti på arbejdsmarkedet, at jobfesten stadig kører for fuld skrue.

Udover, at mange virksomheder og brancher fortsat har høj aktivitet, vælger andre virksomheder at holde på arbejdskraften, selvom der ikke er helt så meget gang i hjulene i 2019 som i 2018:

- Dels smider man altså ikke guld på gaden, og dels er det meget ressourcekrævende med nyansættelser, siger cheføkonomen.
Jobskabelsen i bygge- og anlægsbranchen, er fra årets start også overraskende kraftig med mere end 600 nye job i januar sammenlignet med december, når der korrigeres for sæsonudsving.

Fart på tommestokke og byggekraner
Bo Sandberg advarer dog om, at fremtidsudsigterne for byggeriet i 2019 er blevet lidt mere brogede, og at 2018 sluttede med en nedgang i den præsterede arbejdstid i branchen:_

- Men rygterne om byggeopsvingets død er indtil videre overdrevne, og der var i januar fuld fart på både bulldozere, tommestokke og byggekraner. Vi forventer dog fortsat, at 2019 vil blive præget af et todelt marked. På den ene side vil der fortsat være solid aktivitet ved boligbyggeri og renoveringer, mens anlægsbranchen trækker i modsat retning, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

Forsigtige forbrugere
I øvrigt viser forbrugertallene, at forbrugerne er forsigtige og har taget hul på 2019 med betydelig skepsis.

Det er ifølge Bo Sandberg fremtidsforventningerne til dansk økonomi og den internationale økonomi, der trækker forventningsdannelsen nedad, mens der fortsat er en positiv bedømmelse af familiernes egen økonomi.

- Med tanke på soliditeten i dansk økonomi, og hvor længe opsvinget efterhånden har varet, ligger forbrugertilliden overraskende lavt – men forbrugerne er forsigtige og allergiske overfor international usikkerhed, vurderer cheføkonomen.

21/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger