S stiller krav om energibesparelser i ALLE offentlige bygningerAdministrerende direktør Jannick Nytoft fra EjendomDanmark

S stiller krav om energibesparelser i ALLE offentlige bygninger

Socialdemokratiet har i forbindelse med valgkampen præsenteret et nyt klimaudspil, der blandt andet indeholder initiativer omkring energirenovering af bygninger.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Socialdemokratiet mener, at alle offentlige bygninger skal være energieffektive og peger på, at det har stor betydning for den grønne omstilling, hvilke produkter, komponenter eller løsninger vi bruger i vores hjem og bygninger.

Har vi installeret vinduer, der holder på varmen? Er vores huse isolerede? Er vores varme- og husholdningsapparater energieffektive?:

- Danske virksomheder har specialiseret sig i at udvikle og producere løsninger, der netop skal sikre, at vi bruger energien effektivt. Produkter som nu kan sælges på et voksende verdensmarked. Og som er udviklet blandt andet fordi vi har sat ambitiøse krav til energibesparelser. Det skal vi også i fremtiden, mener Socialdemokratiet.

Samme krav i kommuner og regioner som i staten
Blandt forslagene er krav om at spare på energien i alle offentlige bygninger:

- Der er i dag hverken frivillige aftaler eller krav om energibesparelser til de kommunale og regionale bygninger. Krav til offentlige bygninger kan ellers i høj grad være med til at drive innovationen af mere energieffektive materialer og løsninger, skriver partiet i sit oplæg. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der for ALLE offentlige bygninger – også kommunale og regionale bygninger - skal gælde samme krav som gælder for statslige bygninger, nemlig at de skal reducere energiforbruget med 14 procent i perioden 2006-2020.

Der skal samtidig etableres en ny energispareordning med separate puljer til energibesparelser i bygninger og industri.

Tag de private udlejningsejendomme med
Med hensyn til mindre energiforbrug i private udlejningsejendomme konstaterer Socialdemokratiet, at der på grund af den gældende lovgivning gennemføres få energirenoveringer i private udlejningsejendomme:

- Der er derfor brug for at analysere hvilke barrierer, der er for at forbedre energiforbruget i udlejningsejendomme uden, at det stiller lejerne ringere, hedder det i udspillet.

Og her er de private udlejere i EjendomDanmark ganske enige. De peger på, at de mange private ejendomsejere også skal have et godt incitament til at energirenovere:

- Rigtig mange ejere af udlejning vil gerne energirenovere, men det kan i for mange tilfælde ikke betale sig. Lad os se på, hvordan både ejendomsbranchen, offentlige myndigheder, lejere og udlejere kan bidrage til den grønne omstilling, siger administrerende direktør i EjendomDanmark,Jannick Nytoft.

Han opfordrer til, at politikerne går i dialog med branchen om, hvordan det kan gøres mere attraktivt end i dag for både private og offentlige aktører at energirenovere deres ejendomme.

20/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”