left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Sidste chance for at søge iværksætterlegat Pernille Snedker arbejder med en særlig marmoreringsteknik, der giver levende og organiske mønstre på træmøbler og trægulve. Billederne er fra hendes udstilling MIZU – On Moving Water i 2019.

Sidste chance for at søge iværksætterlegat

Unge byggespirer kan søge Boligfonden Kubens Spirekasselegat frem til d. 26. januar. Legatet gives til unge iværksættere med en god idé, der kan udvikle byggeriet i en mere produktiv, bæredygtig eller innovativ retning

Del artiklen på

Samfund - Iværksætter

Mere end 50 unge byggeiværksættere har fået Spirekasselegatet siden Boligfonden Kuben stiftede legatet i 2005. Legatet er åbent hvert år fra november til januar og sidste chance for at være en af de heldige er nu på søndag d. 26. januar, hvor der er ansøgningsfrist.

Legatet består af flere trin. På første trin er et legat på 25.000 kroner, som er let at søge via fondens hjemmeside. Udvikler du din idé videre, har du chancen for at få yderligere støtte fra fonden til at få en personlig mentor, designe en prototype, udvikle en forretningsplan eller andet, der kan bringe din idé eller virksomhed nærmere realisering:

- Det kan være svært for de unge iværksættere at vide, hvordan de kommer videre med deres gode idé. Det kan være, at de mangler kapital til projektet, sparring eller hjælp til praktiske ting. Legatet gør det nemmere at få idéen udover skrivebordet og ud i den praktiske virkelighed, siger bestyrelsesformand i Boligfonden Kuben, Karen Mosbech.

Artiklen fortsætter under billedet...


Fik støtte til udstilling og digitalisering

Pernille Snedker er en af de unge, som har fået hjælp fra Spirekassen. Hun designer møbler og gulve i træ med marmorerede overflader, der giver træet et overnaturligt, organisk og farverigt mønster.

I 2018 fik hun 25.000 kroner i støtte fra Boligfonden Kuben til at udvikle sin idé. Året efter søgte hun Boligfonden Kuben om at rykke op på det næste trin i iværksætterlegatet. Hun fik 100.000 kroner i støtte og adgang til en mentor:

- Støtten fra Boligfonden Kuben har været fantastisk. Mentorforløbet har virkelig skubbet til min udviklingsproces. Som kunsthåndværker kan byggebranchen være lidt et lukket land. Derfor er det rart at have nogen fra branchen at sparre med, siger Pernille Snedker.

Artiklen fortsætter under billedet...


Legatet er blevet brugt på at udvikle en digitaliseringsproces af kunsthåndværket, så de mønstrede træflader kan realiseres i større skala. Pernille Snedker har også brugt støtten til at finansiere en udstilling af sit kunsthåndværk.

- Vi har været meget imponerede af Pernilles professionelle tilgang til arbejdet. Hun har revitaliseret et gammelt kunsthåndværk og sat det i en ny, moderne sammenhæng. Vi følger hendes virksomhed med stor interesse, slutter Karen Mosbech.

-los

Læs mere om Byggeri

22/1 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.