Aktuelle nyheder - Byggeri

Skoleeleverne har bygget broElever i 5. klasse fra Nørre Alslev Skole er her i gang med brobyggeriet.

Skoleeleverne har bygget bro

Byggeriet af Storstrømsbroen er et spændende projekt for både børn og voksne. Indtil videre har 22 skoleklasser gennemført et undervisningsforløb om broen

Del artiklen på

Den nye Storstrømsbro skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø. Landfæstet på begge sider er ved at blive bygget, fundamenterne til bropillerne er i fuld gang med at blive støbt, fem af dem står allerede ude på havbunden, og det 12.000 tons tunge pylonfundament er for nylig sænket ned på bunden af Storstrømmen. Det store anlægsprojekt skrider frem og bliver langsomt mere synligt i området.

Også i projektets skoletjeneste har skolebørn bygget broer, indtil videre i papir, i alt har omkring 500 folkeskoleelever besøgt Storstrømsprojektet. Projektet har fra anlægsprojektets begyndelse haft fokus på det læringspotentiale, der findes i et stort infrastrukturprojekt som Storstrømsbroen, og Vejdirektoratet har i samarbejde med Vordingborg og Guldborgsund kommuner udviklet et undervisningsmateriale rettet mod primært 3.-10. klasse.

Undervisningsmaterialet findes lige nu i en version, hvor eleverne arbejder med innovation i praksis og bygger broer i papir på baggrund af en skitsetegning, de selv har lavet. I løbet af vinteren og foråret bliver der udviklet en ny version af undervisningsmaterialet, hvor eleverne skal støbe bropiller og brodæk i beton. Den anderledes undervisning er populær blandt kommunernes skoler.

Skoleelever og brobyggeri
22 skoleklasser har i 2021 besøgt projektets skoletjeneste og gennemført forløbet.

- Det var oplagt at bruge det store brobyggeri til undervisningsbrug, og vi er glade for at have givet så mange skolebørn en skoledag med ny læring og anderledes udfordringer med udgangspunkt i et anlægsbyggeri, der finder sted i deres lokalområde. Måske kan vi via disse forløb være med til at inspirere nogle børn til at blive fremtidens brobyggere, siger Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet.

Også i Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune er der stor tilfredshed med undervisningsmaterialet.

- Vores elever er vilde med at komme ud og opleve samt lære på andre måder end den traditionelle form for skole. Vi har besøgt byggeriet af Danmarks tredjestørste bro, hvor formidlingen har været god og forståelig, og det er fedt, at det går så fint i tråd med de praktiske øvelser. Jeg kan helt klart anbefale andre skoler at benytte sig af Vejdirektoratets spændende tilbud, for udover at vores elever på en sjov måde bliver klogere, så styrkes de sociale relationer og kommunikationen blandt vores elever, siger Kristine Krogh Due Kirsted, lærer på Nørre Alslev Skole i Guldborgsund Kommune, som har haft seks klasser en tur forbi Besøgscenter Storstrømsbroen.

Flere arrangementer i 2022
- Vi var på besøgscenteret med en 1.klasse med 25 elever. Det var et superinteressant og lærerigt besøg, hvor eleverne fik indblik i hvordan man bygger en bro. Eleverne kom bl.a. i firmandsgrupper, hvor de selv skulle prøve at bygge en bro i papir og tape. Eleverne gik op i det med stor iver og havde 2-3 virkelig gode timer på besøgscenteret, siger Sune Nørhald, lærer på Gåsetårnskolen, Marienberg Afdeling.

I forsommeren 2022 lancerer Vejdirektoratet et betonværksted, så skal de mange skolebørn iført kitler og beskyttelsesbriller til at støbe bropiller og brodæk i beton.

- Forhåbentlig har vi om et par år fået støbt nok bropiller og brodæk, så vi kan samle en modelbro af den kommende Storstrømsbro. Vi i Vejdirektoratet håber i hvert fald, at mange skoleklasser de kommende år vil komme på besøg i vores skoletjeneste, slutter Niels Gottlieb, der opfordrer til at læse mere om undervisningsforløbene her.

-pf

Læs mere om Byggeri

22/11 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.