Aktuelle nyheder - Byggeri

Slut med ekstreme forhold på boligmarkedet

Slut med ekstreme forhold på boligmarkedet

Ifølge Dansk Industris bolig- og skatteøkonom, Bo Sandberg, har 2021 været ’det vildeste år på boligmarkedet i nyere tid’, og det gælder både, hvad angår antal handler og prisudvikling.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Der blev i 2021 solgt 112.782 boliger mod 107.600 i 2020, som også var et ekstremt år på boligmarkedet. Det er en stigning i handelsaktiviteten på cirka fem procent, og det svarer til, at der sidste år blev solgt en bolig et sted i landet hver gang, der er gået 4½ minut, døgnet rundt, året rundt.

Bo Sandberg peger på, at det var det ’helt ekstreme’ 1. kvartal i 2021, der sikrer den største bolighandelsaktivitet siden rekordåret 2005, hvor der blev solgt cirka 125.000 boliger:

- En sideeffekt af, at rekordmange danskere fik realiseret deres boligdrøm i 2021, er, at bygge- og renoveringsaktiviteten ligeledes har været skyhøj i 2021, idet det typisk er omkring ejerskifte, at boliger renoveres. Ser man isoleret på december-handelstallene, er de – med cirka 6.600 solgte boliger – mere ’normale’. Vi kan efterhånden konkludere, at corona fik ekstrem effekt på boligmarkedet cirka fra maj 2020 til juni 2021, siger DI´s boligøkonom.

Mere normalt boligmarked i 2022
DI forventer da også et mere normaliseret boligmarked i 2022. I øjeblikket slører det historisk lave boligudbud dog for de underliggende tendenser.

De relativt få parcelhuse, der er til salg, trækker isoleret set i retning af stigende priser, men det vil formentlig ikke være nok til, at vi igen i 2022 kommer til at opleve landsdækkende tocifrede procentvise prisstigninger på boligmarkedet:

- Blandt jokerne på boligmarkedet i 2022 er den forestående boligskattereform, der ganske vist først træder i kraft i 2024, men som i mindst 1-1½ år forud for ikrafttrædelse ventes at påvirke prisdannelsen - især på ejerlejligheder. Men også hvilken effekt på boligefterspørgslen, det vil have med det aktuelle inflationære pres på energi og byggematerialer. Også husholdningsøkonomien i det hele taget, siger Bo Sandberg.

Kun corona-krusninger på overfladen
Selv den aktuelle, rekordhøje coronasmitte og de tilhørende restriktioner vil formentlig kun give mindre krusninger på overfladen af boligmarkedet:

- Med over 220.000 solgte boliger i 2020 og 2021 – og den tilhørende voldsomme investering i boligforbedringer – er der tale om så voldsom en fremrykning af planlagt eller oprindeligt uplanlagt aktivitet på boligmarkedet, at den slags formentlig kun sker én gang indenfor en konjunkturcyklus, siger Bo Sandberg.

Ifølge Danmarks Statistik var årsstigningen i handelsprisen på ejerlejligheder 9,7 procent i oktober 2021 og 8,9 procent for enfamiliehuse.

Sommerhusmarkedet risikerer prisfald
Men et fælles træk er dog, at fjerde kvartal af 2021 betød slut med de tocifrede årlige procentstigninger på parcelhuse og ejerlejligheder – i hvert fald på det samlede landsgennemsnit:

- Den del af boligmarkedet, hvor man i større udstrækning risikerer deciderede prisfald i 2022, er det volatile sommerhusmarked, hvor der også i ekstrem grad er blevet ’hamstret’ boliger under coronapandemien. Det varer dog stadig et stykke tid, før den faldende efterspørgsel vil kunne ses i årsstigningstakten. Og selv, hvis der rundt omkring i landet kommer prisfald på sommerhusmarkedet i år, vil det næppe være noget, der vælter læsset på det samlede boligmarked, siger Bo Sandberg.

Læs mere om Byggeri

10/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.