Aktuelle nyheder - Byggeri

Stor succes med mindre entrepriser på Femern-byggeriFoto: Femern.

Stor succes med mindre entrepriser på Femern-byggeri

Store og små entreprenører fra hele Danmark har i de seneste år arbejdet intensivt med at gøre den store byggeplads klar til tunnelbyggeriet ved Rødbyhavn på Lolland

Del artiklen på

Det omfattende arbejde med at byggemodne det 190 hektarer store område er nu ved at blive afsluttet, så de store tunnel-konsortier gradvist kan rykke ind på byggepladsen.

Arbejdet har fra start været delt op i mindre entrepriser for at sikre flere virksomheder både fra lokalområdet og de øvrige landsdele mulighed for at for byde med på opgaverne. Det har vist sig at give gode resultater for projektet:

- Vi har haft succes med at indrette entrepriserne, så de har været attraktive for alle uanset virksomhedens størrelse eller hvor i landet, man kommer fra. Det har givet en sund konkurrence på opgaverne, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern.

Veludført og til tiden
Opgaverne med at klargøre byggepladen har bestået af i alt 32 delentrepriser, som bl.a. har omfattet etablering af vandforsyning, el og kloakering, nye adgangsveje og cykelstier i området. På listen over de 14 udførende entreprenører optræder både lokale virksomheder fra Lolland-Falster og virksomheder fra Sjælland, Fyn og Jylland.

Det endelige resultat har været vellykket, understreger Jens Ole Kaslund:

- Vi har været rigtig godt tilfredse med samarbejdet med alle aktører. Arbejdet har været veludført og til tiden, siger han.

Godt rustet til nye opgaver
Ifølge den tekniske direktør har de deltagende virksomheder samtidig høstet konkret erfaring med det store infrastrukturprojekt. Dermed står de også godt rustet til at indgå i nye opgaver i selve anlægsfasen:

- Når de to store internationale tunnel-konsortier snart rykker ind for alvor, vil der komme mange flere mindre opgaver i området, som vil kunne løses af lokale virksomheder. Her vil kendskabet til projektet givetvis betyde flere gengangere blandt de bydende, men nye virksomheder er også mere end velkomne, siger Jens Ole Kaslund.

Den første af de store entreprenører, Femern Belt Contractors (FBC) fra Holland, har nu iværksat arbejdet på den kommende store arbejdshavn. Selve den fysiske uddybning af havnebassinet og konstruktionen af molerne til en 500.000 m2 stor arbejdshavn påbegyndes til sommer, så havnen som forudsat kan stå klar inden udgangen af 2021.

Entreprenører:
- ABC Pavilloner (Beboelsesfaciliteter) fra Engesvang i Jylland
- Arkil (Grundvandssænkning, arkæologiske udgravninger, belægninger, vejudstyr, ledningsarbejder) fra Vojens i Jylland
- Barslund (Lokale adgangsveje til byggeplads) fra Kvistgård på Sjælland
- Bursø Entreprise (Mindre jordarbejder, nedrivningsarbejde, rydning af beplantning) fra Maribo på Lolland
- Christiansen & Essenbæk (Fjernelse af bygværker) fra Glostrup på Sjælland
- Contech Automatic (El og SRO til pumpestation) fra Nykøbing Falster
- GFK-Huse (Udsigtsplatform) fra Sakskøbing på Lolland
- Holbøll (Omlægning af veje, forlægning af hovedkanal og stier) fra Næstved på Sjælland
- Højagergaard Entreprenør (Nedrivningsarbejder) fra Nakskov på Lolland
- Lykkegaard (Pumper til ny pumpestation) fra Fjerritslev på Fyn
- M.J. Eriksson (Omlægning af veje, tømning af sø) fra Brøndby Strand på Sjælland
- MSE Entreprise (Jordflytning, gravearbejder, paddehegn, arkæologiske udgravninger, ledningsarbejder) fra Nørre Alslev på Falster
- Per Aarsleff (Byggegrube og udløbsledning til pumpestation) fra Hvidovre på Sjælland
- Zacho-Lind (Ny pumpestation, stibroer over motorvejen) fra Ishøj på Sjælland

-kj

Læs mere om Byggeri

28/2 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.