Stort boligprojekt i ny Aarhus-bydel

Stort boligprojekt i ny Aarhus-bydel

Udlejningen af de første butikslejemål og lejeboliger i Trianglen-byggeriet, der ligger i det nye brokvarter Aarhus K, er sat i gang

Det nye Trianglen-byggeri, der fra maj slår dørene op for en lang række nye lejere, rummer seks detaillejemål og 367 lejeboliger, og udlejningen af første etape er nu blevet skudt i gang.

Den trekantede karre-bebyggelse ligger på Søren Frichs Vej samt Dirch Passers Gade og Otto Brandenburgs Gade tæt på kulturproduktionscentret Godsbanen i det nye Godsbaneområde også kaldet Aarhus K, som ligger i gå- og cykelafstand fra Aarhus midtby. Trianglen er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema Architects og opført af Casa. Investoren bag 196 af lejeboligerne er Bayerische Versorgungskammer (BVK), som er en af Tysklands største offentlige pensionskasse, mens investeringen forvaltes af CapMan Real Estate, og ejendomsadministrationen varetages af Cura Management.

Allan Brandt er projektchef hos Casa, der også ejer erhvervslejemålene i bygningen. Han fremhæver byggeriets centrale placering som en stor kvalitet, da det ligger inden for Ringgaden, der ligger rundt om Aarhus midtby og kun fem minutters gang fra Åen, som løber centralt i byen.

- Det er en meget attraktiv beliggenhed, der taler lige ind i trenden for at have alle byens tilbud inden for rækkevidde, siger Allan Brandt.

Men det er ikke kun den centrale beliggenhed tæt på byens mange tilbud, der er unikt for Trianglen-byggeriet. Det placerer sig også i et område, der emmer af historie og kreativitet, hvor DSB indtil år 2000 havde godsbaneområde, og kulturproduktionscentret Godsbanen siden 2012 har været omdrejningspunkt for kunstarter som scene-, billedkunst og litteratur.

Unikt knudepunkt
Trianglen indeholder detaillejemål i stuen, som skal skabe liv i gadeplanet. Frank Heskjær, der er retailchef for EDC Erhverv Poul Erik Bech, står for udlejningen af tre butikslejemål. Han fortæller, hvordan Trianglens centrale beliggenhed samt de kreative impulser fra Godsbanen kan være attraktivt for flere detailkæder:

- Søren Frichs Vej er blevet en hovedfærdselsåre, da den løber fra Thorvaldsensgade til Ringgaden, hvilket gør Trianglen til et unikt knudepunkt. Samtidig kan butikslejemålene også være oplagte for bl.a. interiør- og livsstilsbutikker, der kan spille godt sammen med områdets kreative ånd og passe godt ind i lokalerne med deres rå look, højt til loftet og store glasfacader.

Frank Heskjær fremhæver også, at der med de nuværende beboere i bl.a. Åhusene, som også ligger i Aarhus K-kvarteret, allerede er et stort kundegrundlag for at etablere forskellige typer af detailbutikker.

-kj

11/2 2019
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger