Tablet klarer 1,2 meter fald på betongulv
RugGear klar med super-hårdfør tablet på 7 tommer. Den overlever uden problemer et fald fra 1,2 meter ned på et betongulv og en halv time under vand i to meters dybde
Da det nye mobiltelefon-mærke RugGear blev præsenteret i februar, tog det danskerne med storm. Aldrig før havde man set smartphones og mobiltelefoner, der var så solide og hårdføre – og samtidig så seje og flotte ud.RugGear har i mellemtiden etableret sig på det danske marked, og derfor følger man nu succes’en fra de super-holdbare smartphones op med en 7 tommers tablet, som også kan tåle lidt af hvert.
- Vi har fået en overvældende positiv modtagelse hos publikum. Faktisk så positiv, at vi i perioder har måttet melde udsolgt på nogle telefon modeller. Desuden kan vi mærke, at rigtigt mange private gerne vil have en telefon og tablet, der ser både sej ud og kan tåle meget mere end normalt. Rigtigt mange må have haft dårlige erfaringer med udstyr, der går i stykker hele tiden, fortæller Animal Techs adm. direktør Frank Sørensen, der har fået mange henvendelser fra især byggeindustrien, håndværkere og servicebranchen.
Skabt til krigere
Den nye androidbaserede tablet RugPad er fuldstændig støv- og vandtæt og klarer snildt et fald på et betongulv fra en meters højde. Trods sin solide indpakning er den nye RugGear tablet på 7 tommer overraskende lille og handy. RugPad lever op til de skrappe militære MIL-STD-8100 standarder og kan bruges af alle, som har brug for at have deres data med sig overalt – folk i byggeindustri, landbrug, skovbrug, hospitalsvæsen - men også sportsfolk, sejlere, vandrere osv.
Rå og uden kompromis
Ydelsesmæssigt er RugPad på niveau med de fleste populære tablets på markedet. Nyheden er således forsynet med en hurtig 4-kerne processor på 1,2 GHz fra Mediatek, og skærmen på 7 tommer leverer en opløsning på 1.280 x 760 punkter.
Det indbyggede kamera på 8 megapixels sikrer, at video-optagelser kan optages i fuld HD kvalitet. Interessant for både professionelle brugere, der skal dokumentere arbejde på billeder – og for fritids-entusiaster, som vil optage deres hobby på video.
Abejds- og privatnummer på samme tablet
RugPad kommer med Dual-SIM, så man kan have f.eks. både arbejdstelefon og ens private nummer på samme tablet. Desuden er RugPad udstyret med Bluetooth 4.0, Wi-Fi, digitalt kompas, GPS lokation, Android 4.2.2, lommelygte og 16 GB hukommelse, der kan udvides med 32 GB via et MicroSIM kort.
Vejer 600 gram
RugPad overlever uden problemer et fald fra 1,2 meters højde på et solidt cementgulv. En evne, som mange folk med jobs i f.eks. byggebranchen, industrien eller den offentlige sektor vil synes om. Desuden klarer den nye tablet 30 minutter under vand i 2 meters dybde.
Trods sin solide konstruktion er RugPad både handy og relativt let handy at bære rundt på. Nyheden vejer således kun 600 gram inklusive et stort 6.000 mAh batteri, der kan holde RugPad kørende i mange timer uden opladning.
RugGears produkter sælges bl.a. gennem Lemvigh-Müller koncernens mange byggemarkeder, i udvalgte telebutikker samt en række specialforretninger. Om kort tid vil RugGear også stå på hylderne i elektroniske supermarkeder og hos flere større butikskæder.
-jhn