Tilbygning på Rigshospitalet er årets sundhedsbyggeriNordfløjen blev færdigbygget i 2020 og har bl.a. 209 sengestuer, 33 operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier, billeddiagnostisk funktion, konferenceområder og omklædningsfaciliteter.

Tilbygning på Rigshospitalet er årets sundhedsbyggeri

Den 65.200 m2 store tilbygning til Rigshospitalet, Nordfløjen, modtager den 3. december prisen som årets byggeri i kategorien 'health' ved World Architecture Festival

World Architecture Festival er verdens største arkitekturevent, og hvert år uddeles verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser til festivalen. I år løber eventet af stablen d. 3. december, men på grund af corona afholdes det digitalt. Allerede nu er vinderne dog offentliggjort, og en af dem står midt i København.

Rigshospitalets tilbygning, Nordfløjen, er nemlig løbet med prisen som årets byggeri i kategorien 'health' blandt et stærkt felt af konkurrenter fra hele verden. Den 65.200 m2 store tilbygning hædres som et forgangseksempel på sundhedsarkitektur, som kan inspirere andre sundhedsbyggerier kloden rundt.

I motiveringsteksten lyder det blandt andet, at Nordfløjen både 'nøje tager hensyn til sundhedspersonalets daglige arbejdssituationer' samt 'ændrer opfattelsen af, hvordan hospitaler kan opleves af patienter og besøgende.'

Fokus på heling og funktionalitet
Den overordnede ambition med Nordfløjen har været at skabe et byggeri, der fremmer helingsprocessen hos det enkelte menneske og samtidig optimerer effektivitet og funktionalitet til glæde for hospitalets personale og patienterne.

Nordfløjens centrale arkitektoniske greb er en zig-zag-form inspireret af et kardiogram, der gennemskæres af én hovedfærdselsåre. Denne struktur gør det muligt for sundhedspersonalet at bevæge sig hurtigt fra A til B, samtidig med at stillezoner og sengestuer er placeret, så de ikke forstyrres af uvedkommende gennemgang.

Den helende arkitektur har været et styrende princip på alle niveauer. De åbne glaspartier lader dagslyset flyde ind i bygningen og skaber sammenhæng mellem bygningens indre og Fælledparkens grønne karakter.

Vandt også international pris i 2012
I 2012 vandt Nordfløjen prisen 'Best Future Health Project' til World Architecture Festival, der gives til det bedste sundhedsprojekt, der endnu ikke er bygget. Dermed er der med Nordfløjen tale om et projekt, som både begejstrede på projektstadiet og formår at føre begejstringen ind i det færdige, ibrugtagne byggeri.

Projektet er designet af Link Arkitektur og 3XN i samarbejde med Nickl & Partner, Sweco og Kristine Jensens Tegnestue i tæt samarbejde med Region Hovedstaden, der har været bygherre på projektet.

-dc

30/11 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år