Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Tømrer klarer en hel MCDonalds på ti dage- Det er en enorm tilfredsstillelse at se, at vi – efter at have rykket inventar, gulve og lofter ud af bygningen – kan nå at bygge 50 m2 på blot 10 dage senere, fortæller Anders Harbo Thomsen

Tømrer klarer en hel MCDonalds på ti dage

Det kræver et sammentømret sjak, når en hel McDonalds-restaurant skal renoveres og bygges ud på ti dage. Men det åbner også døre andre steder, lyder det fra tømrerfirmaet Magnus Thomsens Eftf.

Del artiklen på

I løbet af de sidste par år har burgerkæden McDonalds investeret markant i et nyt restaurantkoncept, og det har været med Magnus Thomsens Eftf. som den udførende part på en stor del af ombygningerne.

Flere end 20 McDonalds-restauranter er det blevet til i løbet af godt to år, og det er en reference, der åbner døre andre steder. Senest er kundeporteføljen blevet udvidet med Dansk Bilglas, hvor Magnus Thomsens Eftf. i år har fået til opgave at renovere mere end en håndfuld af kædens værksteder.

- Vores vækst ligger helt klart inden for erhverv lige nu, og det ser ud til, at restauranter og detailhandel er et segment, der ligger rigtig godt til os, siger tømrermester Anders Harbo Thomsen, der er fjerde generation i ejerfamilien bag Magnus Thomsens Eftf.

Sammenholdet betyder alt
Anders Harbo Thomsen er selv en fast del af ’McD-sjakket’ og oplever, at der opstår et helt særligt sammenhold blandt såvel egne folk som underentreprenører. Og det er altafgørende, når man arbejder under så stort et tidspres, som det er tilfældet på disse opgaver:

- Hvis ikke samarbejdet spiller 100 procent, så når vi det ikke. Men hvis vi hjælper hinanden og er fleksible, så lykkes det. Vi har flere gange oplevet at få en opgave torsdag med beskeden om, at vi skal starte mandag og har ti dage til at udføre opgaven. Og så gør vi det, siger han og fortsætter:

- Der ligger en spændende udfordring i at nå så meget på så kort tid. Og så er det altid en enorm tilfredsstillelse at se, at vi – efter at have rykket inventar, gulve og lofter ud af bygningen – kan nå at bygge 50 kvadratmeter til og alligevel blive klar til at servere burgere blot 10 dage senere.

Et ja forpligter
Magnus Thomsens Eftf. har leveret samtlige restauranter til tiden og bygherres fulde tilfredshed. Et par gange har det dog været nødvendigt at hente hjælp hjemme på kontoret i Nr. Tranders for at nå i mål inden deadline:

- Det er vilkårene, og det ved vi, når vi siger ja til opgaven. Hvis restauranten har meldt ud, at den åbner torsdag klokken 10, så skal den være klar torsdag klokken 10. Der er ikke et alternativ. Så hvis noget går galt, har vi få timer til at finde en løsning. Det er ikke som på andre projekter, hvor vi typisk kan indhente en forsinkelse i løbet af nogle uger. Og derfor får det også så meget fokus, mens opgaven står på. I de perioder er det både nat og dag, at telefonen er åben, fortæller Anders Harbo Thomsen.

-jhn

 

Læs mere om Byggeri

19/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder