Transportministeren: Nej til brugerbetaling på vejene
Bilafgifterne er så høje i Danmark til, at bilisterne bør kunne køre gratis på vejene
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Selv om regeringen ikke er fremmed i forhold til brugerbetaling – hel eller delvis – på broer og lignende infrastrukturprojekter, så gælder det samme ikke vejene.
Transportminister Ole Birk Olesen siger til BygTek, at steder, hvor der bygges en bro eller tunnel til erstatning for eksempelvis en eksisterende færge, som man betaler for, kan der blive tale om brugerbetaling:
- Det er ikke godt med brugerbetaling på helt almindelige veje, hvor folk i forvejen har betalt en høj registreringsafgift på bilen, en høj vægtafgift, høje afgifter på brændstof og afgift på forsikring for at få betalt vejene. Bilafgifterne er høje nok i Danmark til, at folk bør kunne forvente at køre gratis på vejene, siger ministeren til BygTek
Kniber med penge til infrastruktur
Men når nu der ikke bliver brugerbetaling for at anvende vejnettet, hvad ligger der så i posen til bilisterne de kommende år:
- Det kniber med penge til infrastruktur i disse år, fordi vi har en ’investeringsudfordring’, hvor der har været afsat for få penge til for mange projekter. Derfor vil der ikke på denne side af 2020 være infrastrukturprojekter på vejnettet af betydning, der igangsættes. Men i årene 2021-2025 er der igen et råderum til infrastrukturinvesteringer, som regeringen vil gøre endnu større ved at reservere 19,5 milliarder kroner oven i de penge, der er i forvejen. Der er flere projekter over hele landet - det handler især om udvidelse og forlængelse af motorveje - som er samfundsøkonomisk fornuftige at investere i, og som man burde investere i, hvis man havde midlerne. Det samfundsøkonomiske afkast er så stort, at det kan forrente investeringen, siger transportministeren.
Skal følge EU-regler
Han slår dog samtidig fast, at Danmark ifølge EU’s regler ikke må have et underskud på de offentlige finanser, som er større end tre procent af BNP:
- Derfor er der grænser for, hvor meget låntagning, vi kan tage til infrastrukturen. Og derfor er der først et råderum fra 2021-2025. Så bør vi gøre det. Kattegatforbindelsen er i øvrigt et meget spændende projekt, der dog ikke kræver penge op af statskassen, hvis de foreløbige beregninger holder. Så kan Kattegatforbindelsen finansieres af brugerne, siger Ole Birk Olesen videre.
Regnearkene bestemmer
Han indrømmer, at der nu er overskud på statens finanser, og at der derfor burde være plads til at lånefinansiere infrastruktur uden at komme i karambolage med EU’s låneloft. Men statens økonomi foregår ikke efter tallene i virkelighedens verden:
- Vi planlægger efter budgetterne, og de siger, at der de kommende år vil være underskud. Det er embedsmændene i Finansministeriet, der vurderer, hvordan fremtidens økonomi ser ud. Der er vi politikere afhængige af deres vurderinger af situationen, mener transportministeren.
Vil ikke prioritere
Han afviser at komme med et bud på, hvilke infrastrukturinvesteringer, der trænger sig mest på:
- På min ønskeliste står alle samfundsøkonomisk rentable projekter. Jeg kan ikke sige, at et samfundsøkonomisk rentabelt infrastrukturprojekt i Østjylland er vigtigere end et i hovedstaden. Alle projekter, som har en god samfundsøkonomi, er vigtige siger ministeren.
BygTek henviser til debatten om ’gedestien’ mellem Rønnede og Næstved, men heller ikke her vil Ole Birk Olesen bekende kulør:
- Det er et af de projekter, der lige akkurat er samfundsøkonomisk rentabelt. Det bør gennemføres efter 2020, når der er penge til det. Det er ikke op til mig at beslutte, hvilke det konkret skal være. Der bliver på et tidspunkt udstukket en ramme i Finansministeriet med, hvor mange penge, der er til infrastrukturinvesteringer, og derefter er det op til forhandlinger mellem partierne, hvilke, der først skal gennemføres, slutter Ole Birk Olesen.
