Tre teams tegner fremtidens FaaborgPlanen skal komme med svar på, hvordan Faaborg kan gøres endnu mere attraktiv for både borgere, turister og erhvervsliv.

Tre teams tegner fremtidens Faaborg

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt de tre teams, der fra i dag, den 10. april 2019, skal deltage i en konkurrence om at skabe en udviklingsplan for Faaborg havn og by

Hvor skal Faaborgs store udviklingsprojekter placeres? Hvordan skabes forbindelser mellem den gamle bymidte og det unikke landskab, som den smukke købstad ligger midt i? Og hvordan sikres by og havn mod stormflod? Den komplekse opgave skal tre teams være med til at løse i en konkurrence om at skabe en udviklingsplan for Faaborg. Realdania støtter udviklingsplanen.

Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt de tre teams, der fra i dag, den 10. april 2019, skal deltage i en konkurrence om at skabe en udviklingsplan for Faaborg havn og by. De skal komme med svar på, hvordan Faaborg kan gøres endnu mere attraktiv for både borgere, turister og erhvervsliv.

- Det er nogle af landets dygtigste arkitekter, landskabsarkitekter og byudviklere, der nu får til opgave at vise, hvordan vi kan udnytte Faaborgs særlige dna og potentialer i en langsigtet udvikling af byen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan de får omsat den særlige stemning, der er i byen og det omkringliggende landskab til en unik og sammenhængende plan, der kan placere Faaborg solidt på landkortet som et attraktivt sted at leve og at besøge, siger borgmester Hans Stavnsager.

Realdania er partner i konkurrencen
Programchef i Realdania Astrid Bruus-Thomsen glæder sig også til at følge planarbejdet:

- Udviklingsarbejdet skal udmønte sig i en plan for, hvordan der blandt andet bliver skabt synlige og attraktive forbindelser mellem Faaborgs gamle, unikke bymidte og et havneområde i en rivende udvikling samt byens kultur- og fritidsaksen. Udviklingsplanen skal være med til at sikre Faaborgs position som en attraktiv bosætnings- og turismeby i det sydfynske med oplevelser og byliv af høj kvalitet, fortæller Astrid Bruus-Thomsen.

Tre teams med en komplekse opgave
De tre teams skal med afsæt i Faaborgs stærke kvaliteter skabe en samlet udviklingsplan for den bytransformation, der allerede er i gang og formulere en langsigtet plan for den videre udvikling. En plan, der skal være med til at realisere ambitionen om at få Faaborg til at vækste, særligt inden for turisme, bosætning og med nye arbejdspladser.

-jhn

Fakta:
Udviklingsplanen skal blandt andet skitsere, hvordan man kan udnytte Faaborgs tre udviklingsområder: Slagterigrunden, banegårdsområdet og kulturområdet. Herunder, hvordan arealerne skal anvendes, og hvilke funktioner der skal placeres hvor. Helt centralt er placeringen af et nyt øhavsmuseum, et kur- og kulturprojekt for mennesker med længerevarende sygdom, et nyt hovedbibliotek samt et nyt sundhedshus.

I opgaven ligger også et arbejde med tre fokusområder:

Volumenstudier – en plan for, hvordan pladsen udnyttes bedst i de tre udviklingsområder

Klimatilpasning – en plan for, hvordan man kan klimasikre havnen og havneområdet

Kultur – en plan for, hvordan man kan styrke områdets landskabelige og by-arkitektoniske kvaliteter samt styrke eksisterende og nye forbindelser i Faaborg på tværs af kultur, by, havn og natur.

Derud over skal de tre teams udarbejde en fysisk helhedsplan, beskrive en række udviklingsprincipper samt udarbejde en strategi for realisering af udviklingsplanen.

10/4 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger