LCA
scroll
Træt af lappeløsninger: Danske Regioner vil have køreplan for hospitalsrenoveringer

Træt af lappeløsninger: Danske Regioner vil have køreplan for hospitalsrenoveringer

Det går ikke med kortsigtede løsninger på nedslidte hospitaler, mener Danske Regioner, der efterlyser analyse og langsigtet plan for anlægsinvesteringer

Det er på tide, at der bliver lavet en langsigtet plan for at renovere og modernisere nedslidte hospitalsbygninger.

Det mener Danske Regioner, der har taget initiativ til en analyse af det langsigtede behov for investeringer og vedligehold, såder kan tænkes længere frem end de etårige økonomiaftaler mellem regionerne og staten.

Investeringsbehovet er derfor så omfattende, at det ikke kan løses med planlægning fra år til år. Der er behov for, at regionerne og staten opnår en fælles forståelse og sammen lægger en mere langsigtet plan, siger Lars Gaardhøj, der er 2. næstformand i Danske Regioner. 

- Patienterne i Danmark skal ikke behandles på faldefærdige hospitaler. Og jeg synes ikke, vi kan byde vores personale, at man i en presset hverdag skal forholde sig til udstyr, som ikke virker.

- Det samlede investeringsbehov er så stort, at man naturligvis ikke kan gøre det hele på en gang, men jo længere vi venter, jo større bliver problemet. Derfor er der brug for en langsigtet plan, siger Lars Gaardhøj.

Efterslæb bliver større år for år
Formålet med en fælles analyse er at få et grundlag for en investeringsplan, som kan holde over en årrække, og som regionerne kan planlægge efter.

Ofte har den såkaldte anlægsramme –  som skal dække udgifter til byggeri og vedligehold , men også nødvendige investeringer i udstyr og IT – været markant mindre, end det samlede investeringsbehov. 

År efter år må investeringer derfor nedprioriteres, og det betyder, at der over årene opbygger sig et efterslæb, som det kan blive meget dyrt at rette op på, påpeger Lars Gaardhøj. 

- Efterslæbet bliver en smule større, for hvert år der går. Det er derfor, vi har brug for at aftale en langsigtet plan, for det nytter ikke noget at blive ved med at lappe hullerne, siger Lars Gaardhøj. 

I 2025 har regionerne allerede planlagte anlægsinvesteringer for 4,2 mia. Danske Regioner vurderer, at det reelle behov for bare at opretholde det nuværende niveau i bygninger og udstyr udgør 5,5 mia. kr. om året.

Regionerne udskyder derfor hele tiden projekter, som bliver mere og mere akutte. 

Langsigtet plan kan skabe grundlaget for regeringens sundhedsfond
I forbindelse med regionernes økonomiaftale for 2024 blev der helt ekstraordinært aftalt en anlægsramme for 2025 på 3,75 mia. kr., hvilket er en stigning på 400 mio. kr. sammenlignet med i år. 

Det har givet regionerne bedre mulighed for at planlægge mellem de to år, men behovet for investeringer i både bygninger, medicinsk udstyr og IT-systemer er langt større end den nuværende ramme og vil kun blive større de kommende år, understreger Lars Gaardhøj. 

- Anlægsrammen for 2025 er på plads, og det giver langt bedre mulighed for at planlægge. Men vi ved også, at behovet for at investere i de mange gamle hospitalsbyggerier er meget stort.

- Det siger sig selv, at store projekter på hospitalerne ofte tager flere år. Det vil sige, at de 'låser' dele af budgetterne, så der er meget lidt manøvrerum, forklarer Lars Gaardhøj. 

I regeringsgrundlaget skriver regeringen også, at den vil etablere en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering. Lars Gaardhøj håber derfor, at regeringen vil bakke op om forslaget. 

- I stedet for at hoppe fra tue til tue et år ad gangen trænger vi til at få belyst det fulde behov og lave en samlet plan, der passer til fremtidens behov.

- Vi foreslår, at vi sammen med regeringen får afdækket, hvad behovet er, så pengene i en sundhedsfond kan prioriteres derhen, hvor trangen er størst. Vi har lavet et forarbejde i regionerne. Nu skal vi videre sammen, siger Lars Gaardhøj. 

-dc

16/4 2024