Udskudt fodgængerbro, der er inspireret af lokale brønde, kan nu endelig blive byggetIllustration af Dråbebroen, der skal erstatte den nuværende bro over omfartsvejen.

Udskudt fodgængerbro, der er inspireret af lokale brønde, kan nu endelig blive bygget

En ny bro, der skal erstatte den gamle fodgængerbro over omfartsvejen i Christiansfeld, kaldet Den Blå Bro, har været i støbeskeen et godt stykke tid. Lokal præst kalder et 'et æstetisk scoop'

Byggeriet af den nye bro blev forsinket af voldsomt stigende priser på byggematerialer i kølvandet på krigen i Ukraine.

Byrådet i Kolding satte derfor ekstra penge af i 2024-budgettet og efter en udbudsrunde, er der nu underskrevet en kontrakt med entreprenørfirmaet Jorton, så byggeriet kan komme i gang.

Broen er et vigtigt bindeled mellem Christiansfeld by og landskabet mod vest med bl.a. Christinero, Bulladen og Tyrstrup Kro og Dråbebroen bliver samtidig et kunstværk udarbejdet af billedkunstner Sophia Kalkau i samarbejde med Schønherr Landskabsarkitekter, Rambøll, Brødremenigheden og Kolding Kommune.

Formand for udvalget Plan og Teknik Jakob Ville (V) glæder sig over, at broen nu endelig kan realiseres.

- Jeg er vildt glad for, at arbejdet med at bygge Dråbebroen nu kan gå i gang. Det er virkelig noget, vi har kæmpet for i udvalget, for broen er afgørende for trafiksikkerheden for områdets bløde trafikanter og bliver samtidig et stort, nutidigt kunstværk, fortæller Jakob Ville og tilføjer:

- Broen bliver smuk og helt unik og den bliver endnu mere betydningsfuld, nu hvor haveanlægget Christinero bliver renoveret med midler fra A.P. Møller Fonden. Tilsammen bliver Dråbebroen og Christinero endnu en god grund til at lægge vejen forbi Christiansfeld.

Billedkunstner Sophia Kalkau har skabt den nye bro med inspiration i byens historie.

Broen er formet som en del af et cirkelslag, som er et tema, der stammer fra byens brønde. Udskæringerne i broens rækværk kommer ligesom byens smukke gelændere til at give fine lys og skyggevirkninger på belægningen.

Præst i Brødremenigheden Jørgen Bøytler glæder sig over, at broen kommer til at styrke Unesco-byen:

- Broen vil med sin udformning og materialevalg passe fint ind i Unesco-byen.

- Dråbebroen vil blive et vigtigt led i den oplevelse det er at vandre fra Favrvrågård via Christinero ind til byen og vil medvirke til at give mange gæster og borgere i byen mulighed for at opleve Christiansfeld i landskabet og en smuk ankomst til byen.

- Broen bliver et æstetisk scoop, der vil højne indtrykket af Christiansfeld endnu mere, fortæller Jørgen Bøytler.

Det første arbejde, der skal udføres, er byggeriet af broens stålkonstruktion og bearbejdning af det egetræ, der skal beklæde broen. Det første, som bliver synligt på stedet, er bearbejdning af terrænet omkring broen.

Desuden bliver de to busstoppesteder, der ligger syd for broen, flyttet om på den nordlige side af broen sidst på året.

Der vil fremover være adgang til det vestlige busstoppested via broen og en ny sti, så man ikke længere som fodgænger skal passere den befærdede Koldingvej. Selve Dråbebroen anlægges og er klar til brug sidst i foråret 2025.

Dråbebroen kommer til at ligge midt imellem Lindegade og Nørregade, og vil således ikke hindre det direkte kig fra gaderne og ud i det åbne land. Brødremenigheden har sammen med Kolding Kommune peget på denne placering.

-dc

12/8 2024
  • Enhedslisten vil lovgive om huslejeloft med tilbagevirkende kraft

    Enhedslisten vil lovgive om huslejeloft med tilbagevirkende kraft

    politik ›Enhedslisten har foreslået at indføre et generelt huslejeloft og udvide huslejereguleringen til også at omfatte boliger opført og taget i brug efter 31/12-1991 - hvor der i dag som udgangspunkt er fri leje
  • Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    byggeri ›Når Jonas Vingegaard igen skal forsøge at skrive sig ind i historiebøgerne i 2026 med jagten på sejr i Giro d'Italia og Tour de France, vil det fortsat være med Bygmas logo på hjelmen
  • Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    politik ›EU-direktivet om "løngennemsigtighed", der skulle være trådt i kraft i kraft i juni 2026, er udskudt i et halvt år
  • Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    tilbygning ›Ventetiden i landets kommuner på en byggetilladelse er blevet kortere sidste år. Det tog 2025 i gennemsnit 56 dage at få behandlet en byggesag i kommunen. Men sagsbehandlingstiden blev længere i 60 - af de 98 kommuner
  • Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    byggeri ›KL har udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om de enkelte kommuner overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Samlet set har Københavns Kommune nedbragt ventetiden det seneste år
  • Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    byggeri ›Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. Senest har der været rejsegilde på to bebyggelser, der udgør boligprojektet Lysvæld, som i 2027 skal tilføre området 251 nye boliger fordelt på primært 2- og 3-værelseslejligheder
  • Gør det, du er bedst til

    Gør det, du er bedst til

    byggeri ›Gråkjær overtager IBG’s byggeforretning. Aftalen betyder, at IBG fremover koncentrerer sig fuldt ud om anlægsarbejde. Der er tale om et samarbejde, der skal styrke kvalitet og klarhed til gavn for kunder og medarbejdere
  • Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger