Undervisningsministerens påstande giver erhvervsuddannelser et dårligt ry
Det er ikke primært de unge, der falder fra på erhvervsuddannelserne – det er de ældre og voksne på grundforløb 2
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Den nye undervisningsminister Mattias Tesfaye vil ikke mindst sætte ind over for et alt for stort frafald på erhvervsuddannelserne.
Det mener han er vigtigere end at få flere elever fra folkeskolen til at søge ind på de fag, hvor erhvervslivet efterspørger faglært arbejdskraft.
Frafaldsprocenten på erhvervsuddannelserne er alt for høj - næsten 40 procent – og det tal skal ifølge ministeren ned, men Dansk Håndværk advarer på baggrund af en ny analyse om, at regeringen fører en forkert taktik.
Voksne trækker ned
Tal fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser nemlig, at det slet ikke er de elever, der kommer direkte fra folkeskolens 9. - og 10. klasser, der er årsag til, at frafaldet på faguddannelserne er væsentligt større end det er i gymnasiet:
En analyse af tallene viser ifølge direktør Morten Frihagen i Dansk Håndværk, at frafaldet på ’grundforløb 1’ - det forløb som folkeskoleelever begynder med - IKKE er væsentligt anderledes, end det er for gymnasiet.
Problemet opstår på ’grundforløb 2’ og skyldes først og fremmest ældre elever og voksne, som begynder med det forløb, fordi de kommer med andre indgangsvinkler:
- Det er særligt dem, der afbryder deres uddannelse. Så der er ingen begrundelse for at bremse indsatsen for at få flere elever fra folkeskolen til at søge ind på uddannelserne, forklarer Morten Frihagen.
Klart budskab
Dansk Håndværk har regnet på tallene fra Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, og på den baggrund er budskabet til ministeren ikke til at tage fejl af:
- Umiddelbart ser frafaldet for elever, der kommer direkte fra 9. - og 10. klasse ud til at være omtrent 21 procent mod 17 procent gymnasiet. Men i det tal er medregnet elever, der ret hurtigt finder ud af, at de skal skifte til en anden linje inden for skolens fag - altså eksempelvis fra murer til tømrer. Regnes det ikke som frafald, men blot som linjeskift, så er tallene, når man kun ser på den unge gruppe af elever, næsten identiske for gymnasiet og erhvervsuddannelsen, understreger Dansk Håndværks direktør.
Tre indsatsområder
Dansk Håndværk mener derfor, at problemet skal deles op og løses med tre indsatsområder.
Først og fremmest skal andelen af elever, der søger ind på erhvervsuddannelserne direkte efter 9. - eller 10. klasse, op.
Målsætningen skal fortsat være 30 procent, og det vil i sig selv sænke frafaldsprocenten, da andelen af elever med lav frafalds risiko bliver større
For det andet skal folkeskolen bruge langt mere tid på at informere om erhvervsuddannelserne og deres indhold. På den måde vil færre af de unge, der går den vej, blive skuffede eller opleve, at de skal skifte til et andet fagområde efter, at de er begyndt.
Mangler viden
Og for det tredje endeligt skal der gøres en ekstra indsats overfor gruppen af voksne, der søger ind efter at have taget en anden uddannelse, kommer via jobrådgivning, virksomheder eller aktiveringsområdet:
- De voksne, der rådes til at tage en faguddannelse, skal åbenlyst have mere viden om, hvad de går ind til. Det er nemlig i særlig grad den gruppe, der er årsag til at frafaldsprocenten er høj, siger Morten Frihagen.
Efterlyser mere praktisk undervisning
Morten Frihagen vil have stoppet snakken om, at det er de unge fra folkeskolen, der falder fra:
- Det problem er ikke større end, at det kan løses med mere information og praktisk undervisning i folkeskolen. Skal 30 procent af en årgang have en faguddannelse, bør 30 procent af undervisningen i folkeskolen vel også have det som udgangspunkt. Men at tale om et stort frafald i forhold til den gruppe elever er ikke alene forkert - det er med til at give faguddannelserne et dårligt ry, og det er det stik modsatte vi har brug for, fastslår Morten Frihagen.
