Vagttårn på Nyborg Slot skal forhøjes

Vagttårn på Nyborg Slot skal forhøjes

Fordyrelsen af det samlede projekt betales dog fortrinsvis af fonde og Nyborg Kommune

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Kulturminister Joy Mogensen har bedt Folketingets Finansudvalg om en bevilling til at fortsætte restaurering og nybyggeri på Nyborg Slot, idet der er blevet en fordyrelse af på 50,2 millioner kroner - fra 276,2 millioner kroner til 326,4 millioner kroner.

Merudgiften på 50,2 millioner kroner finansieres af dels fondsmidler fra A. P. Møller Fonden og Realdania - samlet 27,6 millioner kroner og af Nyborg Kommune med 11,3 millioner kroner.

Projektet omfatter restaurering af den oprindelige Kongefløj og Vagttårnet, en ny udformning af byens torv foran rådhuset samt opførelse af nybyggeri, der er en fortolkning og delvis genopførelse af den oprindelige borgstruktur, og det skal indeholde adgangsveje til den oprindelige fløj, sædvanlige museumsfaciliteter, billet- og toiletfaciliteter, butik, cafe, særudstillings-lokaler og foredragssal.

Nyt vartegn
Projektet gennemføres med Slots- og Kulturstyrelsen som bygherre og statens andel af finansieringen er kun 40,0 millioner kroner. Resten kommer fra de tidligere nævnte fonde og Nyborg Kommune.

Fordyrelsen af projektet skyldes, at projektet siden godkendelsen i maj 2015 er blevet udvidet, så Vagttårnet forhøjes. Forhøjelsen var ikke en del af det oprindelige projekt.:

- Beslutningen om tårnforhøjelsen blev truffet i 2017 af projektets styregruppe for at imødekomme kravene i arkitektkonkurrencens dommerbetænkning, og gør det muligt at genskabe det afgørende vartegn for Nyborg Slot, oplyser ministeren.

11/6 2020