Varmen er en udfordring for sikkerheden på byggepladsenDet er ikke kun fodboldspillere, der har brug for ekstra væske, når det er varmt

Varmen er en udfordring for sikkerheden på byggepladsen

Der er faste regler for, hvilke temperaturer de ansatte må arbejde under, og hvad ledelsen skal gøre for at sikre at arbejdet ikke bliver for belastende i varmen

Af Dan Bjerring

Med udsigt til flere uger med solid sommertemperatur i dagtimerne kan det være fristende at befri sig for noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde:

- Men husk sikkerheden, lyder rådet fra Dansk Håndværk:

For selv om håndværkere er vant til at arbejde i sommervarmen, kan det godt blive ubehageligt, hvis temperaturen bliver ekstra høj - uanset om arbejdet foregår ude eller inde i et byggeri:

- Og så kan det være fristende at lægge noget af det varme udstyr fra sig. Men medarbejdere og ledelse skal huske, at eksempelvis lange bukser kan være vigtige for sikkerheden. Og at hjelm og sikkerhedssko stadigt er et krav i arbejdsmiljøreglerne - selv om termometeret står højere end normalt, understreger direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.

Sikkerheden først
Der er faste regler for, hvilke temperaturer de ansatte må arbejde under, og hvad ledelsen skal gøre for at sikre at arbejdet ikke bliver for belastende i varmen - men sikkerheden kommer først.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren eller lederen på byggepladsen holder øje med, at de ansatte følger kravene om eksempelvis brug af hjelm.

Morten Frihagen slår fast, at en god leder kan være fleksibel for at hjælpe de ansatte, hvis temperaturen kommer op i det røde felt:

Luftgennemstrømning
- Man kan være ekstra omhyggelig med at sørge for, at det er luftgennemstrømning, hvis arbejdet foregår inde. At de ansatte kan holde pauser i skyggen, og at der er rigeligt med koldt at drikke. Man kan naturligvis også slække på krav om at bære bestemt firmatøj, hvis det er for varmt og sørge for, at der er solcreme til dem, der har glemt det selv. Men T-shirt og sandaler er normalt ikke nok på en aktiv byggeplads - man skal huske at tænke på sikkerheden, siger Dansk Håndværks direktør.

Mest om vinteren
De generelle regler om arbejdet på byggepladser og i produktionsvirksomheder beskæftiger sig hovedsageligt med lave temperaturer i vinterhalvåret.

Men der er også faste regler for arbejde i varmen, som man kan finde på arbejdstilsynets netside, hvor der også findes en række råd om, hvad man frivilligt kan gøre.

De råd kan man finde her:

https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/indeklima/saadan-forebygger-du-daarligt-indeklima/hvor-varmt-maa-der-vaere-paa-arbejdet/

23/6 2023
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes