Varmepumper på abonnement er geografisk skævt fordelt
En evaluering af resultaterne af tilskudsordningen ”Varmepumper på abonnement” viser, at ordningen har været en succes
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Energistyrelsen har i 2016 oprettet en tilskudspulje målrettet en abonnementsordning til udbredelse af varmepumper.
Ordningen består i, at en række prækvalificerede virksomheder opstiller varmepumper hos boligejere på abonnementsvilkår, så varmepumpen ejes og driftes af en varmeleverandør i minimum 10 år.
Varmepumpen skal helt eller delvist erstatte eksisterende fossilt baserede opvarmningssystemer, og boligejere betaler fast månedlig abonnementsafgift og en fast pris for varmelevering.
Penge til cirka 1.900 varmepumper
Staten yder et tilskud til virksomheden til installation af pumper med op til 20.000 kroner pr. varmepumpe, og ordningen løber til udgangen af 2020. Der er afsat 25 millioner kroner, der forventes at dække installationer af cirka 1.900 varmepumper.
Konklusionen af en ekstern evaluering af ordningen viser blandt andet, at ordningen har været med til at skabe et marked for varmepumper på abonnement, og den lavere opstartsinvestering ved abonnementsordningen har for en stor del af de adspurgte husejere været en motivation til at vælge løsningen.
Bekvemt for husejerne
Det fremgår videre af evalueringen, at abonnementsordningen opleves som bekvemmelig for husejeren, hvilket blandt andet skyldes, at ordningen giver lave installationsomkostninger.
Desuden drives varmepumper installeret på abonnementsvilkår sandsynligvis med en højere energieffektivt end privat installerede pumper.
- Varmepumper på abonnement er marginalt billigere for husejeren end ved køb af egen varmepumpe, og boligejeren løber ingen økonomisk risiko med hensyn til varmepumpens daglige drift, noteres det i evalueringen.
Geografisk skævt fordelt
Til gengæld erkendes det, at det har taget længere tid end forventet for virksomhederne at etablere abonnementsordninger til kunderne, ligesom udrulningen af ordningen er geografisk skævt fordelt, og hastigheden af udrulningen har været langsommere end forudsat i tilskudsordningen.
Det fremgår videre, at elafregningen til varmeforbrug i abonnementsordningen kan være uigennemsigtig for husejerne, og at stordriftsfordele ved installation af mange varmepumper endnu ikke har medført en signifikant billiggørelse af den samlede omkostning for kunderne.
Mangler øget konkurrence
Endeligt peger rapportens konklusioner på, at øget konkurrence blandt varmeleverandører
vil være godt for både den geografiske dækningsgrad, udbredelse af varmepumper og give flere valgmuligheder for forbrugerne.
Evalueringen kan dog ikke sige noget om, hvor attraktivt det vil være for nye virksomheder at komme ind på markedet som leverandør.
Erfaringerne fra ordningen kommer i øvrigt til at indgå i udviklingen af støttepuljen til individuelle varmepumper ved skrotning af oliefyr.
Puljen anvendes til at støtte udbredelsen af varmepumper på abonnementsvilkår i forbindelse med skrotning af oliefyr i områderne uden for den kollektive fjernvarme- og gasforsyning.
