Vil være en ekstra medarbejder ude på byggepladsenMartin Aarslew-Jensen er oprindeligt uddannet tømrer og derudover er han certificeret Molio i Rådgiver i bæredygtige materiale med fokus på DGNB-certificering.

Vil være en ekstra medarbejder ude på byggepladsen

Spørgsmål og bekymringer for håndværkerne kan være mange, når de står over for at skulle løse opgaver på projektsager. Det skal Bygmas nye kompetencecenter i region Sydøst imødekomme og samtidig gøre hverdagen lettere

I Bygma har man et erklæret mål om at være håndværkeres foretrukne sparringspartner. Med det forpligter den danskejede familievirksomhed sig til at øge værdien for kunderne.

Det danner baggrunden for, at Bygmas nye kompetencecenter i region–SØ nu er en realitet.

Det skal bringes i spil, når kunderne har større projektsager, hvor brandfuger, skruer eller låse er en del af udbudsmaterialet sammen med trælastvarer.

På den måde kan kunden være sikker på, at der er styr på alt fra levering til dokumentation.

- Med vores nye kompetencecenter kan vi nu være totalleverandør til de lokale håndværkere. Det betyder, at håndværkerne kan spare tid i hverdagen og gøre det, de er bedst til.

- Når vi taler med dem, fortæller de, at de hverken har tid eller lyst til at bestille og modtage varer to til tre gange fra lige så mange forskellige steder.

- Det kan de undgå nu, og vi glæder os at komme i gang, lyder det fra Thomas Sjøstein, der er regionsdirektør hos region Øst – SØ, hos Bygma.

Erfaren profil hentet ind som leder
Som frontmand for kompetencecenteret har Bygma Region SØ ansat en erfaren brancheprofil i form af Martin Aarslew-Jensen, der senest har været projektkonsulent i XL Byg med base i Køge og før det rådgiver hos Carl Rass.

Ifølge Thomas Sjøstein er han den perfekte profil til at løfte opgaven og gøre hverdagen nemmere for de lokale håndværkere i regionen.

- Vi kan se, at der bliver stillet store krav til vores kunder, når det kommer til dokumentationen af deres arbejde – og her er de større projektsager ikke nogen undtagelse.

- Det er både tids- og ressourcekrævende for dem, så med vores nye kompetencecenter med Martin Aarslew-Jensen i spidsen tror vi på, at vi kan løfte en del af byrden for dem.

I den nye stilling er det vigtigt for Martin Aarslew-Jensen at skabe relationer, der bunder i tryghed og overblik.

- Det bliver fantastisk at være en del af Bygma og en komplet sparringspartner for de lokale håndværkere. 

- Det er svært for håndværkerne at få en dag og et projekt til at hænge sammen, når de både skal koordinere materialer, dokumentation og levering.

- Derfor bliver det min fornemmeste opgave, at kunderne kommer til at se kompetencecenteret som en ekstra medarbejder, der har det store overblik over dokumentation, levering og varer, siger Martin Aarslew-Jensen.

Kompetencecenteret i region SØ er det første af sin slags i Bygma og vil hjælpe kunderne med deres projekter fra følgende butikker:

Bygma Haslev
Bygma Hårlev
Bygma Køge
Bygma Nexø
Bygma Nykøbing F.
Bygma Næstved
Bygma Ringsted
Bygma Rønne
Bygma Rønnede
Bygma Store Heddinge
Bygma Sorø

-dc

6/3 2024