Aktuelle nyheder - El & Belysning

Copenhagen Light Festival lyser igen København op Vinter i Tivoli indgår som en del af Copenhagen Light Festival og udvides til hele haven i 2019. Foto: Tivoli

Copenhagen Light Festival lyser igen København op

Copenhagen Light Festival bygger videre på den kunstneriske succes-debut, hvor hovedparten af københavnerne i februar fik udendørs lysoplevelser med på vejen

Del artiklen på

Byens borgere og besøgende kommer derfor igen til at se hovedstaden lyst op i mørket fra den 1.-24. februar 2019 under Copenhagen Light Festival.

Havne- og byrum lyses op med flotte lysoplevelser fra Nordhavn til Ørestad. Der vil være lys på de mørke drivende skyer, flotte gamle bygninger, arkitektoniske torve, byens kanaler og andre af byens rum. Det nye initiativ Vinter i Tivoli lægges også op ad Copenhagen Light Festival, så mest muligt af byen lyses op.

35-40 flotte lysinstallationer er pt. planlagt, og gæsterne kan opleve værkerne på egen hånd eller via festivalens guidede lys-ture på cykel, på segway, i kanalbåde og kajakker, samt helt almindelige guidede gåture i den mørke februar måned.

Artiklen fortsætter under billedet...
’Søjlen’ i Nordhavn, der kunne ses 30 kilometer væk, indgik i Copenhagen Light Festival 2018. Kunstner: Jakob Kvist. Foto: VNR.tv

En ny mulighed lokalt og internationalt
Premieren på den nye lysfestival i København havde i 2018 stor international medie-interesse med 300 presseklip og blev set af over 200 mio. på blandt andet BBC og flere store medier i USA, Tyskland og mange andre lande i Europa, Asien, samt øvrige del af verden.

- Vi er pavestolte over igen at kunne byde københavnere og gæster ud og se smukke, poetiske lysinstallationer i mørket og dermed tappe ind i to politiske og erhvervsmæssige dagsordener; at københavnerne skal opholde sig 20 % mere udendørs og at gøre København til attraktion for vinterturisme. Og så er det mest fantastiske, at det sker med kunstneriske lysinstallationer som løftestang, udtaler projektchef Catja Thystrup.

Copenhagen Light Festival samarbejder med et stort netværk af kunstnere, designere samt kultur- og erhvervsliv og har pt. følgende lysværter: Københavns Kommune, Tivoli, Folketinget, Louis Poulsen, Stromma Danmark Canal Tours, Dansk Erhverv, Nordatlantens Brygge, Danhostel, BC Hospitality Group, Områdefornyelse Sundby og Nordvest, Philips Signify, GFS Ørestad, Kulturhuset Islands Brygge, Blox, DGI-Byen, KCC og flere er på vej.

-los



Læs mere om El & Belysning

23/11 2018
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar