Aktuelle nyheder - El & Belysning

Danmarks største havmøllepark indvietHorns Rev 3 bliver Danmarks største havmøllepark og kommer til at øge den danske elproduktion fra vindmøller med omkring 12 %.

Danmarks største havmøllepark indviet

I går torsdag åbnede Skandinaviens og Vattenfalls største havmøllepark - Horns Rev 3, der kan dække det årlige elforbrug i 420.000 danske husstande

Del artiklen på

I går torsdag åbnede Hans Kongelige Højhed Kronprinsen sammen med statsminister Mette Frederiksen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen officielt Danmarks, Skandinaviens og Vattenfalls største havmøllepark - Horns Rev 3.

De 49 vindmøller på Horns Rev i Nordsøen, 25-40 kilometer ud for Danmarks vestkyst, kommer til at øge den danske elproduktion fra vindmøller med omkring 12 %. Det er nok til at dække det årlige elforbrug i 425.000 danske husstande.

- Horns Rev 3 er den største havmøllepark i Skandinavien og viser vores engagement i Danmarks omlægning til vedvarende energi. Vindmølleparken er et betydeligt bidrag til Vattenfalls portefølje og tager os et skridt nærmere vores ambition om at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation, siger Magnus Hall, Vattenfalls CEO.

Opført på under to år
Det første fundament til Horns Rev 3 blev placeret i havbunden i oktober 2017, og de første vindmøller begyndte at levere el til forbrugerne den 23. december 2018. Under opførelsen blev vindmøllerne afskibet fra Esbjerg Havn. Fra og med 2024 vil de blive serviceret fra Hvide Sande Havn, hvor Vattenfall etablerer et nyt servicecenter.

- Det har taget under to år fra det første fundament blev bygget til indvielsen af Horns Rev 3. Det er en imponerende præstation af vores medarbejdere og partnere, som nu har færdiggjort den største havmøllepark i Vattenfalls portefølje. Det er bevis på Vattenfalls position som førende udvikler af havvind og vores stærke engagement i at gøre havvind til en hjørnesten i et fremtidigt fossilfrit energisystem, udtaler Gunnar Groebler, Senior Vice President og Head of Business Area Wind i Vattenfall.

Vattenfall vandt retten til at opføre Horns Rev 3 med et historisk lavt bud i 2015 og har siden fortsat investeringerne i vedvarende energi, og samtidig fastholdt rentabilitet og lave omkostninger.

Ud over Horns Rev 3 opfører Vattenfall havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord samt Kriegers Flak, der tilsammen føjer mere end 1,4 GW vindkraftkapacitet til det danske energisystem.

-jhn

Fakta om Horns Rev 3

Horns Rev 3 bliver Danmarks største havmøllepark og kommer til at øge den danske elproduktion fra vindmøller med omkring 12 %.
Med en kapacitet på 407 MW vil Horns Rev 3 dække det årlige elforbrug i omkring 425.000 danske husstande.
Den samlede højde af de 8,3 MW store MHI Vestas vindmøller er 187 meter, og de vejer hver tæt på 1.500 tons, inklusive fundamentet.
Vindmølleparken Horns Rev 3 er placeret i Nordsøen, 25-40 kilometer ud for den danske vestkyst.

Læs mere om El & Belysning

23/8 2019
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar