scroll
Køber ind igen og øger omsætningen til over 2 milliarder kronerFra venstre mod højre: Jesper Leen Jensen (Områdechef Øst, InstallatørGruppen), Lasse Aagaard Hansen (Direktør, Stensbjerg El) og Peter Frandsen (Direktør, InstallatørGruppen).

Køber ind igen og øger omsætningen til over 2 milliarder kroner

InstallatørGruppen udvider med endnu et elselskab, da Stensbjerg El nu også er en del af gruppen, som nu har flere end 20 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer

Stensbjerg El fra Østsjælland har betjent erhverv og private siden 1949.
Virksomheden består af ca. 17 medarbejdere og lærlinge, som er specialiseret indenfor industri- og produktionsanlæg samt rådgivning om energioptimering og belysning.
Ledelsen består af Lasse Aagaard Hansen, og lokationer er Herfølge og St. Heddinge.

Stensbjerg El arbejder primært med energibesparende varmepumper, industri- og produktionsanlæg, installationseftersyn på landbrugsbedrifter samt installation, vedligeholdelse og reparation til både private og erhverv.

Stensbjerg El har særligt fokus på bæredygtighed med lavt energiforbrug, rådgivning om energioptimering og minimering af materialespild. 
- At indgå i InstallatørGruppen ser jeg som en stor fordel for Stensbjerg El og for både vores nuværende og nye kunder samt medarbejdere. Vi ser en stigende efterspørgsel på el-opgaver og samtidig mangel på medarbejdere.
- At blive en del af en så stor gruppe ser vi derfor som en stor mulighed for at kunne videndele og sparre med andre i gruppen ift. rekruttering, indkøb mm, siger Lasse Aagaard Hansen, direktør i Stensbjerg El.

Med Stensbjerg El består InstallatørGruppen nu af mere end 20 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring 2.1 milliarder kroner og flere end 1200 medarbejdere.

- Det glæder os meget at kunne byde endnu en el-forretning velkommen i InstallatørGruppen.
- Stensbjerg El er med sit fokus på grøn omstilling og stærke position på Østsjælland et godt match til gruppen, som nu står endnu stærkere indenfor el.
- Vi glæder os til at byde ledelsen og medarbejderne velkomne i InstallatørGruppen, siger Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen. 

Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen fastholder Stensbjerg El også firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
-dc

16/2 2024