Kunstbelysning har velfærdspotentiale
Pilotstudie indikerer, at kunstbelysning i farver med varierende bølgelængde kan have positiv indflydelse på døgnrytmen
Forskere fra Aarhus Universitet har med et pilotstudie på et plejehjem taget de første skridt imod en dybere forståelse af lysets betydning for ældres nattesøvn.
Igennem tre uger har de fulgt 18 raske plejehjemsbeboere og deres søvnadfærd, når de udsættes for farveskiftende døgnrytmelys (cicadisk lys), og det er emnet en serie foredrag, som foregår i Store Auditorium på Navitas alle eftermiddage og aftener til og med torsdag den 3. september som led i Aarhus Festuge
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at vi kan påvirke vores søvnmønster med farvet lys. Tricket er, at regulere vores kunstbelysning indendørs, så vi får en optimal døgnrytme. Især hos ældre kan det være relevant, fordi vi med alderen producerer mindre søvnhormon og derfor får en ringere søvnkvalitet. Døgnrytmebelysning har et stort potentiale, som vi slet ikke har udforsket til bunds endnu, siger Poul Henning Kirkegaard, professor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.
Balance mellem dag og nat
Det særlige farveskiftende lys blev i forbindelse med undersøgelsen installeret i plejeboligernes opholdsrum samt på badeværelset og indstillet til at ændre både frekvens og spektrum i løbet af dagen.
Hos de ældre plejehjemsbeboere så forskerne en bedre nat/dag-balance med mere sammenhængende nattesøvn og færre smålure i løbet af dagen.
De skal nu undersøge effekterne af den farvede belysning nærmere. Håbet er, at de på sigt kan identificere det optimale lysmix med det rette frekvensindhold for ældre:
- Vi har kun lige kradset i overfladen, men mangler evidensbaseret viden om, hvordan den optimale døgnrytmebelysning til ældre skal sammensættes både i forhold til lysets styrke, farvekomposition og varmebalance. Vi mangler også viden om, hvordan den kunstige døgnrytmebelysning skal spille sammen med farveomgivelserne i de pågældende rum og ikke mindst med det skiftende dagslys, siger Poul Henning Kirkegaard.
Ældre har rod i døgnrytmen
I dag anslår forskere, at mindst 40 og helt op imod 70 procent af ældre lider af søvnforstyrrelser med negativ indflydelse på en lang række kognitive og fysiologiske kropsfunktioner.
- Døgnrytmen dirigerer vores celler til at gøre noget bestemt om natten og noget andet om dagen. Det er en meget fin balance, som regulerer – bare for at tage et par eksempler - både stofskifte, nervesystem, immunforsvar, blodtryk og hjerterytme, siger Poul Henning Kirkegaard.
Forskerne anser det for sandsynligt, at de om nogle år vil være i stand til at reducere forbruget af sovemedicin på plejehjem.
Forskerne udførte forsøget med døgnrytmelys på det Fuglsangsø plejecenter i Herning. 18 ældre plejehjemsbeboere – 13 kvinder og fem mænd – deltog i forsøget i en periode på tre uger.
-cmn
