Aktuelle nyheder - El & Belysning

LED-lys giver bedre arbejdsmiljøDet er en fordel, at LED-armaturerne er monteret i loftpladerne, da der er så lavloftet i institutionen Lindehuset.

LED-lys giver bedre arbejdsmiljø

LED-armaturer har vist sig at være den helt rigtige løsning i de integrerede institutioner Lindehuset og Pelikanen. Lysdæmpere sætter prikken over i’et

Del artiklen på

På Lindehuset var der 341 armaturer med gamle sparepærer. Viceværten er på institutionen to dage om ugen, og det var blevet en ulige kamp at holde trit med udskiftningen af de over 20 år gamle sparepærer.

Derfor søgte Rune Bjørklund, leder på Lindehuset, Frederiksberg Kommune om at få del i puljen til at udskifte de gamle armaturer til de nyeste LED-armaturer. Institutionen fik sammen med Pelikanen del i puljen.

- Vi har udskiftet alle 341 armaturer til de indbyggede LED-armaturer. Nu har vi LED-lys alle steder fra trappeopgange til tumlesalen, sovestuer og fællesrum, køkken, depoter, kontorer og toiletter. Og det giver langt bedre lys, selvom vi nu har 130 færre armaturer. Vores rum er lavloftede, så det er en fordel, at LED-armaturerne er monteret i loftpladerne, fortæller Rune Bjørklund.

- Og så har vi fået installeret lysdæmpere overalt undtagen på trapperne, hvor der skal være klart lys døgnet rundt. Lysdæmperne er prikken over i'et i at skabe trivsel med lys. Som forskning også viser, kan vi ved at regulere lyset påvirke børnenes leg og få dem til at falde til ro og fokusere, når vi f.eks. læser højt, forklarer Rune Bjørklund.

Afdelingsleder Connie Leth fortæller, at hun glæder sig over den større lysflade, der kommer fra de indbyggede lyspaneler på kontoret.

- Før lyste lamperne kun i et lille område, men nu får vi et langt bredere lys, der giver et rarere lysindtryk. LED-lyset har også hjulpet kollegaer, som før ofte led af migræne, fortæller Connie Leth.

Meget og godt lys
På Pelikanen er man også begejstrede for Baia LED-lys med lysdæmpere, som Bright har leveret.

- Før havde vi pendler, der aldrig gav lys nok. Derfor tændte vi for lysstofrørene, som er beregnet til rengøringen. Ud over at blinke inden de er varmet op, gav de også et hårdt lys. Jeg kom tit hjem med trætte øjne, men det gør jeg ikke længere. LED-lyset giver et rart lys, som også gør aftenmøderne behageligere. Samtidig er LED-lyset så godt, at vi helt har droppet pendler og bordlamper på kontoret, forklarer Maria Ravn, der også glæder sig over den lange brændetid og at de gør noget aktivt for miljøet.

- Vi har aldrig før haft så godt og så meget lys. Forældrene siger, at de er glade for, at vi bruger lysdæmpere om morgenen, hvor de kommer med børn, der har godt af at vågne langsomt, siger Maria Ravn, som konkluderer, at det nye LED-lys med lysdæmpere øger trivslen hos både børn og personale.

-los


Læs mere om El & Belysning

6/11 2018
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar