InstallatørGruppen på opkøb i Nordsjælland
Købet af Poul Sejr Nielsen Service og Poul Sejr Nielsen El er InstallatørGruppens 44. opkøb i Danmark
Poul Sejr Nielsen blev grundlagt i 1956 og har gennem næsten 70 år udviklet sig til en af de større installationsforretninger i Nordsjælland og hovedstadsområdet.
Poul Sejr Nielsen Service og Poul Sejr Nielsen El har omkring 220 medarbejdere og leverer serviceydelser og totalløsninger inden for el og vvs til private, offentlige og erhvervskunder, herunder også flerårige rammeaftaler.
Poul Sejr Nielsen Service og Poul Sejr Nielsen El omsatte i 2025 samlet for ca. 230 mio. kr. med en EBITA på ca. 16 mio. kr.
Med opkøbet styrker InstallatørGruppen sin tilstedeværelse i Nordsjælland og hovedstadsområdet og tilfører en betydelig serviceorganisation samt kompetencer inden for blandt andet fjernvarme, belysning og LED samt energioptimering.
Poul Sejr Nielsen fortsætter som selvstændigt drevet virksomhed under den nuværende ledelse bestående af Michael Madsen, Jonas Bach og Mikkel Gulbæk, i overensstemmelse med InstallatørGruppens decentrale partnerskabsmodel.
- Poul Sejr Nielsen er en virksomhed, der har opbygget et stærkt ry gennem årtiers konsekvent kvalitet og faglig stolthed. Vi får en veldrevet virksomhed med en stærk organisation, dygtige medarbejdere og betydelige kompetencer inden for både service, rammeaftaler og tekniske entrepriser., siger Peter Frandsen, administrerende direktør for InstallatørGruppen i Danmark.
Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse og markerer, når godkendelsen foreligger, InstallatørGruppens 44. opkøb i Danmark og bringer koncernens samlede antal virksomheder i Danmark og Schweiz op på 49.
- Poul Sejr Nielsen har en historie, der går mere end 70 år tilbage, og siden 2011 har vi bygget videre på et stærkt fundament og udviklet virksomheden markant. Vi har brugt mange år på at opbygge noget, vi tror på, og det var vigtigt for os at finde en partner, der ser det samme.
- InstallatørGruppen giver os plads til at vækste videre på vores egne præmisser, samtidig med at vi kan bevare den kultur og lokale handlekraft, der har været afgørende for vores udvikling, siger Michael Madsen, administrerende direktør og medejer af Poul Sejr Nielsen.
-dc