Aktuelle nyheder - El & Belysning

Peter har set LED-lyset LumenLight sælger bl.a. de Fleksibel strip LIT230/FLEX230, der er velegnet som byggepladsbelysning m.v. Det er et 230V produkt, som ikke behøver nogen form for driver eller transformer.

Peter har set LED-lyset

Med et erklæret mål om at være grossisternes tætte partner er LumenLight med Peter Aaløse i spidsen kommet stærkt fra start. Den nye belysningsvirksomhed fokuserer på professionel rådgivning og personlig service

Del artiklen på

Med et stramt og målrettet produktsortiment med både innovative løsninger og klassikere er LumenLight ApS gået i markedet med en ambition om at gøre en forskel i det hastigt voksende marked for LED-belysning i Danmark.

I front er 50-årige Peter Aaløse, der har formuleret en klar strategi for den nye virksomhed: LumenLight skal være grossisternes bedste ven, hvor Peter Aaløse og hans team finder produkter og udvikler belysningsløsninger til det danske marked, løfter produktansvaret og servicerer med back-to-back information og kyndig vejledning om produkter og anvendelsesmuligheder.

De seneste 10-12 år er belysningsbranchen blevet markant større. Det skyldes ikke mindst LED-teknologien og digitaliseringen, der har skabt helt nye muligheder inden for design og energioptimering. Men i kombination med nethandel og lave indkøbspriser fra de store producentlande, har de samme muligheder skærpet konkurrencen i markedet, hvor loyalitet ikke altid er prioriteret i værdikæden.

Det er netop her LumenLight vil sætte ind ved at fokusere på professionel rådgivning og høj grad af kundeservice.

- Ændringerne i branchen er sket i et tempo, som hverken leverandører, producenter og kunder helt har kunnet nå at følge med i. For inden man fik de bestilte varer på lager, havde en anden aktør et nyt og billigere produkt på hylden. Vores berettigelse i branchen skal være, at relationer til både kunder og leverandører med en høj grad af service gør, at der skal mere end pris til at skifte, understreger Peter Aaløse, der gennem de seneste 20 år har været ansat i Flash Light, og derfor har besøgt belysningsleverandører på fabrikker og messer i udlandet, hvor han har afdækket markedet og nøje udvalgt produkter til det danske marked.

En innovativ portefølje
Peter Aaløse har således opbygget en solid erfaring med hele værdikæden fra produktudvikling over kontraktforhandling til levering og ved, hvilke krav især de danske grossister har til produktkvalitet, ansvar, dokumentation og support. En erfaring, som kommer samarbejdspartnere og kunder til gode i LumenLight.

- Vi har lagt en klar strategi, hvor vi tilbyder eksklusive varer til de enkelte aftagere. Sortimentet vil både udvikle sig i et samarbejde mellem os og aftager, men også med en innovativ baseret portefølje fra os, hvis vi ser et vindue i markedet, siger Peter Aaløse, der fortæller, at mindre batches kun leveres til pilot- og referenceprojekter, mens salgs- og supportfokus er på de danske grossister.

LumenLight har etableret sig i rummelige lokaler i et af Kastrups industrikvarterer og er fra starten lagerførende primært på de klassiske produkter, mens specialprodukter og eksklusive produkter til de respektive grossister hjemtages på ordre med egne navne og EAN-numre.

-los


Læs mere om El & Belysning

8/5 2019
BelysningBæredygtig belysningEl-artiklerIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar