left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - El & Belysning

Sjusk med elinstallationer på byggepladsen kan koste menneskeliv

Sjusk med elinstallationer på byggepladsen kan koste menneskeliv

De tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen har i 2021 udført 784 tilsyn på el-området på de danske byggepladser og konstateret 189 overtrædelser

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er ingen grund til at være imponeret over sikkerheden på de danske byggepladser, når det gælder elinstallationer.

I cirka 25 procent af Sikkerhedsstyrelsens kontroller på byggepladser kunne der konstateres fejl og mangler, og de 189 overtrædelser dækker alt fra mindre fejl som kabler på gangveje, til alvorlige regelbrud som manglende jordspyd.

Sidstnævnte er en grov overtrædelse, fordi der med manglende jordspyd er stor risiko for stød.

Udsat for vind og vejr
Elinstallationer på byggepladser er nemlig udsat for vind og vejr og ofte en hårdhændet behandling:

- Når vi kommer rundt, er det de samme fejl vi møder igen og igen. Det er fejl, der i sidste ende udgør en stor fare for dem der færdes på byggepladsen, siger Søren Muff, der er virksomhedschef i Sikkerhedsstyrelsen.

I de meget alvorlige tilfælde, er der konstateret manglende eller forkert fejlstrømsafbryder (RCD) på tavlens CEE-stikkontakter. Det kan være farligt, for en håndværker med en vinkelsliber i hånden, hvis der ikke er etableret en korrekt afbryder, og der går overgang i værktøjet:

- Det svarer til, at vi andre ikke har en fejlstrømsafbryder, også kaldet en HPFI-afbryder, hjemme i vores huse, der kan slå strømmen fra, hvis et elektrisk produkt fejler eller der er fejl på installationen. Fejlstrømsafbryderen beskytter mod livsfarlige stød på byggepladsen, og er en essentiel del af den overordnede sikkerhed, som vi desværre oplever, at mange ser stort på, siger Søren Muff.

Kabler udsættes for tryk
Af andre alvorlige fejl finder de tilsynsførende hovedforsyningskabler på veje, hvor der køres med store og tunge maskiner:

- Det er langt fra hensigtsmæssigt at placere kabler i gangveje, hvor de bliver udsat for tryk og stød fra gående. Men når vi ser hovedforsyningskabler ligge at flyde på kørebaner, hvor der dagligt kører tonstunge maskiner frem og tilbage, så løber det os koldt ned ad ryggen, fortsætter Søren Muff.

Installatører registreres
Når de tunge maskiner kører over hovedforsyningskablerne, kan de blive kraftigt beskadiget. Går der hul på et hovedkabel, kan det medføre alvorlige el-ulykker, der i værste fald kan koste menneskeliv.

Netop derfor har Sikkerhedsstyrelsen intensiveret indsatsten på området. Fordi overtrædelserne er af så alvorlig karakter, vil Sikkerhedsstyrelsen nu også til at holde øje med, om det er de samme installatørvirksomheder, der laver fejl på flere byggepladser:

- Vores tilsynsførende vil fremover registrere den ansvarlige installatørvirksomhed på de overtrædelser vi finder. Er der en virksomhed, der gentagne gange dukker op i vores system med overtrædelser, vil vi politianmelde den pågældende virksomhed, slutter Søren Muff.

Fakta
I 2021 har Sikkerhedsstyrelsen udført 784 tilsyn på byggepladser inden for el-området
Tilsynene er uvarslede. Det vil sige, at byggepladserne ikke forud for besøget får besked om, at de vil finde sted

Det er typisk en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der har ansvaret for installationen til og med fast tilsluttet materiel

Elinstallationer på byggepladser skal efterses af en autoriseret elinstallatørvirksomhed hver tredje måned

Fem gode råd til elsikre byggepladser

- Ryd op i ledninger og kabler, så de ikke ligger steder, hvor man går eller kører

- Brug kun stikpropper, der passer sammen med de stikkontakter, der anvendes, så jordforbindelsen virker

- Tilslut kun dit værktøj, hvis der er en fejlstrømsafbryder

- Tjek eltavlen for skader

- Tilkald en elinstallatør mindst hver tredje måned

Læs mere om El & Belysning

2/9 2021
BelysningBæredygtig belysningEl-artiklerIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderLED pærerSmart HomeSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • NEWTEK

    NEWTEK

    Intelligent og bæredygtigt belysning og byrumsinventar