Solcellepolitik er på slingrekurs igen
Tekniq har forståelse for et indgreb, der skal standse utilsigtet udnyttelse af 60/40-solcelleordningen, men solceller har fremtiden for sig og vil udgøre en væsentlig del af morgendagens energisystem, fastslår organisationen
Efter en markant stigning i antallet af ansøgninger til den såkaldte 60/40-støtteordningen til solcelleanlæg i foråret, har Folketinget vedtaget hasteindgreb solcelleordningen. Alle partier på nær Alternativet har netop vedtaget et lovindgreb, der lukker 60/40-støtteordningen til solceller øjeblikkeligt.
I erhvervsorganisationen Tekniq har installatørerne forståelse for et indgreb mod utilsigtet udnyttelse af den statslige støtteordning, men man kan imidlertid ikke forstå, at reaktionen skal være en lukning af ordningen.
- 60/40 ordningen har fungeret siden 1999 og lukningen af den vil føje sig til en uskøn række af indgreb mod solceller. Solcelleområdet har de senere år har lidt under skiftende regelsæt og en lang række begrænsninger i udbredelsen. Det har skabt stor usikkerhed omkring investeringer i solceller og har svækket markedet – i en tid, hvor solceller er inde en stærk teknologisk udvikling og samtidig oplever nogle kraftige prisfald, der gør teknologien stadigt mere konkurrencedygtig, siger underdirektør Simon O. Rasmussen fra Tekniq, der er talerør for 2.800 virksomheder i installationsbranchen.
Mulighed for lagring på vej
Solceller har ifølge Tekniq mange fordele eksempelvis giver de ingen CO2 og har intet brændselsforbrug. De skaber stor decentralitet i energiproduktionen og er velegnede til at udjævne ubalance mellem forbrug og produktion i elsystemet – derfor er solceller også et godt supplement til vores vindmøllestrøm.
Der udvikles i disse år batterisystemer til lagring af energi f.eks. fra solceller. Det er en model, der indeholder nogle klare perspektiver på det lagringsproblem, Danmark er på vej imod.
- Solceller har fremtiden for sig og vil udgøre en væsentlig del af morgendagens energisystem. Det er en udvikling, vi ikke skal bremse eller lægge hindringer i vejen for. Derimod skal vi skabe ro om rammevilkårene og sikre langtidsholdbare løsninger, siger Simon O. Rasmussen.
- Ministeren slår fast, at man vil kigge nærmere på de øvrige støtteordninger til vedvarende energi. Det hilser vi velkommen og anbefaler, at man gennem det arbejde sørger for at sidestille solceller med øvrige VE-teknologier i relation til rammevilkår, og at der ikke opstilles andre begrænsninger for udbredelse af solceller end dem, der gælder for øvrige VE-teknologier, siger Simon O. Rasmussen.
Meget store ansøgninger
60/40 ordningen har eksisteret siden 1999 og har haft en meget begrænset interesse. Der var således ved indgangen til april alene søgt for 2,6 MW på ordningen. Fra medio april måned er det imidlertid strømmet ind med meget store ansøgninger, således at der den 29. april var ansøgt om samlet ca. 4.500 MW på ordningen.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) oplyser, at der nu udestår en vurdering af, hvor mange solceller, der er blevet sagsbehandlet og har fået tilsagn, før regnebrættet kan gøres op.
Ifølge ministeren er det endnu for tidligt at sige, hvor stor ekstraregningen bliver. Når der er klarhed over tallene vil energi-, forsynings- og klimaministeren drøfte med partierne bag Energiforliget, hvordan de ekstra udgifter skal finansieres. Samtidig vil ministeren granske lignende ordninger på området.
- Den her sag giver mig anledning til at overveje indretningen af vores øvrige åbne støtteordninger inden for andre VE-teknologier. Jeg vil derfor gennemgå de forskellige ordninger for at få et overblik over dem, så vi undgår en lignende situation i fremtiden, siger Lars Chr. Lilleholt.
-cmn
