Aktuelle nyheder - El & Belysning

Vejle-virksomhed vinder prestigefyldt erhvervsprisPå billedet ses Direktør og ejer Torben Hedegaard, i midten Bent Skov, Senior Partner BDO Vejle, og til højre Jesper Bay Rasmussen, Erhvervskundechef Spar Nord Vejle.

Vejle-virksomhed vinder prestigefyldt erhvervspris

Det sydjyske el-installationsfirma Hetek i Vejle er netop blevet kåret som Succesvirksomhed 2021. Det er Spar Nord og BDO som står bag erhvervsprisen, der anerkender de danske små og mellemstore virksomheder

Del artiklen på

Det sydjyske el-installationsfirma Hetek er for femte år i træk lykkedes med at skabe kontinuerlig vækst og levere så stærke finansielle resultater, at de nu kåres som Succesvirksomhed 2021.

På baggrund af 35.000 regnskaber i Region Syddanmark er vinderne af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2021 nu fundet.

Prisen uddeles hvert år til de 200 små og mellemstore virksomheder i regionen, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre.

En af de nykårede vindere er Vejle-virksomheden Hetek, der er specialister i el-installationer og beskæftiger 40 medarbejdere i Vejle.

- Vi er en virksomhed, der fokuserer meget på det lokale arbejde i og omkring Vejle, og som tror på, at samarbejde og ordentlighed er vejen frem. Derfor betyder det meget for os at få overrakt succesvirksomhedsprisen, som netop hylder de virksomheder, som skaber udvikling i det lokale erhvervsliv og tager det lange seje træk, siger indehaver Torben Hedegaard, Hetek.

Fakta
Spar Nord og BDO stiftede i 2019 ”Succesvirksomhed” som er en erhvervspris, der anerkender de danske små og mellemstore virksomheder med 10-999 ansatte. Succesvirksomhederne kvalificerer sig på baggrund af antal ansatte og vurderes ud fra performance på følgende parametre:

• Vækst i resultat før skat de seneste fem år
• Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
• Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
• Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag

-dg

Læs mere om El & Belysning

5/10 2021
BelysningBæredygtig belysningIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderLED pærerSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.