Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Eldrevne entreprenørmaskiner indtager kloakmesseIfølge Dansk Byggeri åbner de eldrevne maskiner med deres meget mindre støj op for nye muligheder i bynære områder, hvor der kan arbejdes på tider af døgnet hvor fremkommeligheden er langt bedre.

Eldrevne entreprenørmaskiner indtager kloakmesse

GSV Materieludlejning sætter særligt fokus på eldrevne pladevibratorer, minigravere og læssemaskiner på årets kloakmesse. Det både styrker klimaet og nedbringer byggetid, og det glæder Dansk Byggeri

Del artiklen på

Samfund - klimavenligt byggeri

Mere klimavenligt, færre nabogener og endnu højere effektivitet i anlæg og byggeri. Det tilbyder GSV Materieludlejning til byggebranchen på årets kloakmesse i Fredericia 23.-24. januar. Her sætter GSV nemlig et særligt fokus på deres el- og batteridrevne maskinpark, som blandt andet består af elektrificerede pladevibratorer, minigravere og læssemaskiner.

– Vi reagerer på den markante stigning i efterspørgslen på elektrificerede maskiner, som kan have en høj oppetid og samtidig levere et lavt CO2-aftryk. Desuden åbner de her eldrevne maskiner op for en høj effektivitet med en lav grad af vedligehold og at støjgener for naboer næsten elimineres, hvilket muliggør natarbejde i byerne, fortæller Dan Vorsholt, administrerende direktør fra GSV Materieludlejning.

Dansk Byggeri ser fossilfri teknologi som vækstområde
Den voksende efterspørgsel på maskiner med fossilfri teknologi er byggeriets svar på de klimaudfordringer, som branchen står overfor, og som bygherrer og politikere i stigende grad efterspørger, når byggerier eksempelvis skal DGNB-certificeres.

I takt med at flere bygherrer stiller krav til emissionsfri byggepladser, bliver de elektrificerede maskiner også en løsning som entreprenører skal kunne levere på. Det fortæller Dansk Byggeri.

– Fossilfrihed i byggeri og anlæg kommer til at blive endnu vigtigere i fremtiden, fordi jeg tror, at bygherrerne efterspørger bæredygtige løsninger og mange endda også certificerede bæredygtige løsninger. I den udvikling kommer materieludlejerne til at være spydspids, fordi de skal kunne levere disse løsninger som de første, fortæller direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Mindre støj gør arbejdstiden mere fleksibel
Ifølge Michael H. nielsen giver elektrificeringen af maskinparken også andre fordele foruden klimavenlighed.

- Eksempelvis kan vi ændre på den måde og det tidspunkt vi producerer på. Elektrificerede entreprenørmaskiner har et meget lavere støjniveau end konventionelle maskiner og det åbner mulighed for at der eksempelvis kan arbejdes på tidspunkter af døgnet hvor vi normalt har været afskåret fra det på grund af nabohensyn. Det åbner nye fleksibilitetsmuligheder i bynære områder, hvor der kan arbejdes på tider af døgnet hvor fremkommeligheden er langt bedre.

Ifølge Dansk Byggeri er én af de store udfordringer med eldrevne entreprenørmaskiner, at det kræver et endnu tættere samarbejde med forsyningsselskaberne, som skal kunne levere den nødvendige strøm på pladsen, og at teknologien stadig er markant dyrere end traditionelle maskiner i indkøb. Derfor vurderes materieludlejning til specifikke opgaver som vigtig for udbredelsen.

100% power - 0% CO2
GSV Materieludlejning deltager for anden gang på Kloakmessen, i år under sloganet 100% power, 0% CO2. Virksomheden repræsenteres på udstillingen af en række lokale afdelingschefer fra Kolding, Vejle, Odense og Horsens. Denne lokale forankring i hele landet betyder, at alle projekter kan tilpasses med det udstyr, som lokalområdet kræver.

– Selvom vi med opkøbet af Ramirent forrige år har vokset os til Danmarks største materieludlejningsvirksomhed, så er vores styrke stadig, at vi lokalt til stede i hele landet. Vores afdelinger kender det lokale erhvervsliv og de behov, som entreprenører og samarbejdspartnere står overfor, siger Henrich Rasmussen Regionsdirektør for GSV i Vestdanmark.

-jhn

Læs mere om EntreprenørMateriel

21/1 2020
EntreprenørmaskinerBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKapsaveKontorvogneKranerLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedbrydnings-robotterNedskæring og demonteringOpvarmningOversvømmelserPavillonerRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.