Godt gang i salg af stande til svensk messe
Allerede nu er mere end 50 % af standene til næste efterårs Entreprenad Live 2016 i Gøteborg booket
Når entreprenørmessen Entreprenad Live finder sted d. 8.-10. september 2016, er det anden gang, den afholdes i Gøteborg. Allerede nu er interessen rekordstor.- Første gang vi arrangerede messen i Gøteborg i 2014, var der stor interesse, men bookningerne til næste efterår overgår allerede vores høje forventninger. Vi har allerede fået booket 50 % af al tilgængelig standplads. Det er et bevis på, at Gøteborg og den svenske vestkysten er et hedt marked, og at vores koncept med regionale messer, der afholdes ofte, er det, markedet vil have, siger projektleder Hans-Erik Kristensson.
Alene på markedet
At markedet og køberne findes i Gøteborg og omegn er indiskutabelt, og konceptet med et eventområde og en komplet messe med stande, demonstrationsområde og mulighed for at prøvekøre entreprenørmateriellet fungerer.
- Vi er alene på markedet om at tilbyde en rigtig og komplet entreprenørmesse med prøvekørsel af maskiner og andet entreprenørmateriel, siger Hans-Erik Kristensson.
Da messen sidst var i Gøteborg i 2014 bestod den af 271 stande, 35.000 kvm standplads og mere end 70.000 kvm udstillingsplads med køreområder. I 2014 blev messen i løbet af tre dage besøgt af 8034 besøgende fra 2703 virksomheder.
-los