Ny chef for Jortons Broafdeling
Siden den 1. marts 2014 har Jortons Broafdeling været under ny og kyndig ledelse i form af afdelingschef Kurt Hansen
Kurt Hansen er et kendt ansigt i branchen og har de sidste 11 år af sin lange karriere været ansat i Jorton. I begyndelsen som afdelingschef for byggeafdelingen i Kolding og de sidste par år med ansvar for virksomhedens afdeling i Aarhus. Nu er Kurt Hansen så tilbage på Essen 4 i Kolding, hvor brobyggeri vil få hans fulde opmærksomhed.
Kurt Hansen har igennem sin tid hos Jorton stået i spidsen for mange forskelligartede og succesfulde byggeopgaver. Han besidder de helt rigtige værdier og kompetencer, der skal til for at videreføre Broafdelingens specialer og lever fuldt ud op til virksomhedens værdier om åbenhed, dialog og samarbejde.
Bag Kurt Hansen står et team af særdeles kompetente medarbejdere, der har mange års erfaring med opførelse og renovering af broer. Således vil man i Jorton fortsætte det gode samarbejde med både samarbejdspartnere og kunder og også i fremtiden være et sikkert og konkurrencedygtigt valg, når der skal bygges eller renoveres broer.
- kj