Aktuelle nyheder - EntreprenørMateriel

Opdaterer 2000 byggestrømstavler El-installatør Ronnie Lindfoss kvalitetssikrer arbejdet på værkstedet, hvor tre elektrikere er i gang med at opdatere byggestrømstavlerne.

Opdaterer 2000 byggestrømstavler

SPONSORERET INDHOLD: En ændring i lovgivningen betyder, at udlejningsvirksomheden er i gang med systematisk at udskifte bl.a. relæer i alle sine byggestrømstavler

Del artiklen på

Lovændringer forandrer hverdagen for os alle i større eller mindre grad, når vi skal tilpasse os de nye vilkår. Også i byggebranchen sker der løbende ændringer, som branchens aktører skal forholde sig til.

Således er udlejningsvirksomheden Ajos godt i gang med at udskifte relæer m.m. i alle sine byggestrømstavler som følge af skærpede krav, der trådte i kraft i sommeren 2019.

- Det er en kæmpe opgave for os. Vi har cirka 2000 tavler, vi skal igennem og have opdateret, siger Ronnie Lindfoss, elinstallatør i Midlertidige Installationer i Ajos.

Alle tavler bliver tjekket
Vidende om de kommende ændringer gik Ajos i gang med udskiftningen allerede i begyndelsen af 2019. Derfor blev alle byggestrømstavler gennemgået og opdateret, inden de kom ud på nye lejemål landet over. Desuden implementerede afdelingen fra start af forskellige processer, så det sikres, at alle tavler bliver tjekket – og relæer mm. udskiftet – inden ny udlejning. Og i samme moment blev Ajos’ kvalitetsledelsessystem (KLS) opdateret.

- I øjeblikket er cirka 70 % af de 2000 tavler blevet opdaterede, og de resterende bliver bygget om, så snart de kommer tilbage fra eksisterende lejemål. Alt vi sender ud på nye lejemål, er naturligvis tjekket igennem og lever fuldt ud op til de gældende regler, siger Ronnie Lindfoss.

Forklaringen på, hvorfor alle tavlerne ikke er gennemgået endnu, er meget enkel.

- Byggestrømstavler er meget vigtige på alle byggepladser, og mange af vores tavler udlejes typisk i perioder på 1-3 år. Derfor er der mange af tavlerne, som slet ikke har været ’hjemme’ endnu, efter de skærpede krav trådte i kraft, forklarer Ronnie Lindfoss.

Det er helt i overensstemmelse med reglerne, at alle tavler, der inden lovændringen var udlejet, kan vente med at få udskiftet relæerne, indtil de kommer retur fra udlejning. Men der skal ansøges om dispensation pr. byggeplads, hvis lejeperioden overstiger et år fra reglerne trådte i kraft.

Klar til at hjælpe
Det betyder i praksis, at Ajos' udlejede byggestrømstavler, som efter sommerferien i år fortsat ikke er blevet opdateret jf. ny lovgivning, fordi de har arbejdet uafbrudt, skal have en dispensation, for at de må fortsætte.

- Det er bygherrens ansvar at alle regler og love er overholdt på deres byggeplads. Når det er sagt, så er vi selvfølgelig klar til at hjælpe dem med processen, hvis der skal søges om dispensation, understreger Ronnie Lindfoss.

Hvor mange byggestrømstavler, der potentielt skal søges dispensation til efter sommerferien, vides af gode grunde ikke.

- Byggerier har det med at blive forsinkede, og så bliver lejemålet af vores udstyr også forlænget. Derfor ved jeg ikke, hvor mange af tavlerne vi fortsat ikke har fået hjem, når vi kommer efter sommerferien. Men vi er meget systematiske i vores metode, så vi skal nok komme igennem dem alle sammen, og alle vores kunder kan være sikre på, at når de modtager udstyr fra vores afdelinger, er det fuldt ud i orden, slutter Ronnie Lindfoss.

Læs mere om EntreprenørMateriel

7/2 2020
EntreprenørmaskinerBelysningBrancheforeningByggepladsindretningByggestrømDræningGummihjulslæsserHavnerenoveringHejsHydrauliske pumperKontorvogneKranerLandmålingLasereLifteLiftudlejningMaskinstyringMaterielopbevaringMinigraverMinilæsserNaturgenopretningNedskæring og demonteringOpvarmningOversvømmelserPavillonerRendegraverRullestilladsSalg af lifteSandafretter til minigraverSaxliftSemimobilkranerStigerStilladserTårnkranerTeleskoplæsserUddannelseUdlejningVakuumløfterVejesystemerTilføj dit firma her.
Send en mail.