left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Facader

Kurser i ordentlig isolering og facadepuds

Kurser i ordentlig isolering og facadepuds

To nye AMU-kurser skal klæde håndværkere bedre på til at arbejde med udvendig isolering og facadepuds og føre til mere kvalitetsarbejde

Del artiklen på

Det bliver mere og mere udbredt at bruge udvendig facadeisolering og facadepuds både i nybyggeri og ved renoveringsopgaver. Men bliver systemer og komponenter ikke brugt korrekt, kan det resultere i ærgerlige løsninger hos kunderne.

Derfor har Brancheforeningen for Eksterne Facade Isoleringssystemer (Etics) sammen med Håndværker Akademiet ved EUC Nord udviklet to grundlæggende AMU-kurser, der skal gøre håndværkere bedre i stand til at arbejde med isolering og facadepuds.

- Der er desværre flere udbydere og udførende, der ikke har helt styr på, hvordan man sikrer holdbare løsninger, når man bruger udvendig facadeisoleringssystemer med puds. I branchen er vi klar over, at det håndværksmæssige arbejde kan være en udfordring. Her er kurserne et af de tiltag, der skal være med til at sikre, at vores isolerings- og facadeløsninger bliver brugt korrekt, siger formand for Etics, Morten H. Larsen.

Teori, lovgivning og praktiske udfordringer
Begge kurser varer to dage, og det er muligt at tage kurserne særskilt eller som et samlet forløb.

På det ene kursus bliver deltagerne undervist i, hvordan man påfører puds og lægger armeringsnet, og hvordan man monterer forskellige hjørneprofiler. Det andet kursus handler om sokkelløsninger, og hvordan man bruger facadeisolering på tungt og let underlag.

- På kurserne vil deltagerne blive klogere på de praktiske udfordringer, der er forbundet med at arbejde med udvendig isolering og facadepuds samt den helt grundlæggende teori på området. De bliver også præsenteret for de gældende regler og de mest udbredte produkter. Jeg håber, at deltagerne efter kurset vil føle sig bedre klædt på til at bruge de løsninger, vi har i vores branche, siger Morten H. Larsen.

Kurserne bliver udbudt frem til d. 3. april 2020 på Håndværker Akademiets 'Åbne Værksted', der betyder, at man selv bestemmer, hvornår man ønsker at komme på kursus.

-kj

Læs mere om Facader

13/11 2019
Facadebeklædning FacaderArmeringBetonmørtelFacade tætnings kitFacadeelementerFacadeløsningerFacademalingFacadepladerFacadepudsFacadeventilerIsoleringsholderMaterielopbevaringMurbinderePudsRustfrie skruerSkruerStål skruerStilladserVindspærreÆdeltræTilføj dit firma her.
Send en mail.