Aktuelle nyheder - Gulve

Belægning bekæmper 99,99 % af alle bakterierActive indeholder en kombination af Titandioxid og sølv, som skaber en antibakteriel belægning, der samtidig omdanner kvælstofoxider til salte.

Belægning bekæmper 99,99 % af alle bakterier

Dansk virksomhed tilbyder nu fliser med en ny antibakteriel belægning, som brændes ind i fliserne. Belægningen er testet mod bl.a. HIV, og håbet er snart at teste mod Covid-19

Del artiklen på

En væsentlig smittekilde mellem mennesker sker ved, at man berører de samme overflader. Men nu får bakterier ikke længere lov til at leve på gulve og vægge i eksempelvis private boliger, skoler, på hospitaler og plejehjem.

En ny belægning, som bekæmper 99,99 % af alle bakterier inden for kun to timer, bliver nu lanceret på det danske marked til efteråret. Det bliver flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet, der har specialiseret sig i løsninger inden for fliser og klinker, som kommer til at forhandle løsninger med belægningen ’Active’ i Danmark. Belægningen er blevet udviklet gennem flere årtier af den italienske leverandør Ariostea High-Tech.

- I disse tider må man sige, at vi er blevet særlig opmærksomme på at rengøre og desinficere overflader, og vi tror, at den udvikling fortsætter. Derfor forventer vi også, at det vil resultere i et stigende salg som en naturlig følge af, at vi er blevet mere opmærksomme på, at bakterier og virus kan smitte via overflader og facader, fortæller direktør hos Mosaikhjørnet, Tanja Foged.

Hun fortsætter:

- Belægningen er allerede testet mod HIV og den resistente MRSA-bakterie, hvortil det er dokumenteret, at den dræber bakterierne inden for kun to timer og bliver ved med at virke effektivt hele flisen eller klinkens levetiden. På samme måde håber vi også, at vi snart får mulighed for at teste, om belægningen har samme virkning på Covid-19.

Konkret kan belægningen printes på og derefter brændes ind i alle de fliser og klinker, både til gulve, vægge, bordplader og facader, som Mosaikhjørnet sælger fra Ariostea High-Tech.

Sollys eller LED-lys nedbryder forurenende stof
Det er ikke kun ift. bakterier, den nye flise- og klinkebelægning har fordele. Belægningen har nemlig også en dokumenteret gavnlig effekt på luftforurening og kompenserer således allerede efter to år for den mængde luftforurenende kvælstofoxid, som produktionen har medført:

- Vi har i de seneste år mærket en stigende efterspørgsel på løsninger, der ikke blot består af bæredygtige materialer, men også er produceret med tanke på at mindske spild og udledning af forurenende stoffer. Derfor er vi naturligvis glade for at kunne tilbyde vores kunder et produkt, som ligefrem fjerner det forurenende stof kvælstofoxid og derved kompenserer for den udledning, produktionen forårsager, forklarer Tanja Foged.

Når forurenende stoffer som kvælstofoxider kommer i kontakt med Active, bruger belægningen sollyset eller LED-lys til at nedbryde det forurenende stof til kemiske forbindelser, som er ufarlige for den menneskelige krop. På den måde har belægningen samtidig en gavnlig effekt på indeklimaet, da luftens kvalitet er en af de væsentlige faktorer, som skaber et sundt klima indendørs, hvor mange timer bliver tilbragt:

- Det er ikke kun udenfor, at luften kan være forurenet. Faktisk bliver luften, vi indånder indenfor, også forurenet af luft udefra og skrappe rengøringsmidler, men fliser og klinker med Active-belægning vil medvirke til, at luftens kvalitet bliver øget og samtidig vil luftgener blive mindsket som følge af gulvets lavbakterielle miljø. På den måde bidrager belægningen også til at skabe et godt indeklima, som har en effekt på vores sundhed og velvære, forklarer Tanja Foged.

Det europæiske patent blev i april bevilliget på Active, som Ariostea High-Tech har udviklet i et samarbejde med Università degli Studi di Milano. Desuden er belægningen ISO-certificeret, og derfor er egenskaberne testet efter internationalt anerkendte standarder, som skal sikre, at de enkelte test medfører de samme resultater uanset, hvilket laboratorium der udfører testen.

-kj

Læs mere om Gulve

3/7 2020
  • PCI

    PCI

    PCI til fagfolk - Nemmere og mere sikker fliselægning
  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Se listekataloget - verdens største udvalg af trælister
  • GRANAB strøsystemer

    GRANAB strøsystemer

    Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • Interface

    Interface

    Human Nature