Aktuelle nyheder - Gulve

Korkgulve gør klimaet bedreDet mest geniale ved korkegen er træets unikke evne til at regenerere (hele) sig selv efter høsten. Den høstes første gang, når træet er 25 år og derefter hvert 9. år, indtil træet bliver over 200 år.

Korkgulve gør klimaet bedre

Gulve af kork er kendt for at være behagelige at gå på, den gode isoleringsevne og lyddæmpende effekt – men så er kork måske også klodens mest klimavenlige materiale, fordi CO2 oplagres i kork, der kan høstes fra træet igen og igen

Del artiklen på

Samfund - miljø - klima

Tekst og foto af Johannes H. Nørgård

En blå fem liters vanddunk med ståltrådshank, hane og blikkrus står i det stive afsvedne græs op af et stykke bark fra en korkeg. Klokken er kun halv ti, men solen bager allerede ubarmhjertigt ned mellem træerne på de fire høstarbejdere i skoven en halv times kørsel øst for Lissabon. Om sommeren kan der blive 40 grader inde mellem træerne, hvor luften står helt stille. Derfor starter arbejdsdagen allerede klokken fem.

Det giver en knirkende lyd, når høstarbejderne nænsomt brækker så store flager af korken som muligt.

Næsten rytmisk hører man øksernes dumpe tjok, tjok, når de trænger gennem den op til ti centimeter tykke bark af ren kork, også lige et vrissent piiiev, når høstarbejderen vrider øksehovedet for at løsne barken langs skærelinjen. Først en linje vandret rundt om træet og derefter i en lodret linje ned. Det hele foregår med en præcision, hvor øksehovedet kun går lige akkurat igennem barken, så træet ikke bliver såret. Hvorefter han med den modsatte ende af øksen nænsomt brækker korken af i så store flager som muligt. Bagefter hiver en af høstarbejderne en spraydåse op af cowboybuksernes baglomme og maler et stort blåt 09 på stammen, for så ved de, at i 2028 må de høste igen.

Når barken er taget af sprayer de et ni-tal for så ved de at i 2028 kan de høste igen.

Fædre lærer sønner op
Den friske korkbark er fugtig og kold på indersiden. Den har endnu et stykke vej, før den ender som vinprop, korkgulv, isolering, sko eller tøj. Sjakket snakker ikke meget. Den ene hiver luft ind gennem en utændt cigaret, en anden flytter uafladeligt sin tandstik rundt i munden, den tredje bærer væk, og den sidste gør lidt grimasser. De er koncentrerede og fokuserede og er ikke hvem som helst. De hører til Portugals bedst betalte landarbejdere med en dagsløn på 100 euro. Det er næsten fem gange mere end mindstelønnen i Portugal, 600 euro om måneden. Typisk er det et arbejde, der går i arv. Fædre lærer sønner op i den vanskelige teknik i at bruge øksen, der vejer cirka 1,2 kg.

Hvis vejret er for koldt eller vådt, vil barken ikke slippe træet, derfor ligger høstsæson fra maj til september.

Den ene høstarbejder går i gang med et nyt træ, men stopper op, da han ser, det er angrebet af myrer, for så skal der tages mindre bark af for ikke at udsætte træet for mere, end naturen kan genoprette. For træerne er deres levevej, så de skal beskyttes på alle måder. Hvilket er bakket op af parlamentet, der i 2011 gjorde korkegen til landets nationaltræ og indførte regler, så man ikke engang må fælde et sygt træ uden godkendelse fra myndighederne, og får man endelig lov til at fælde et træ, skal der plantes et nyt. Portugal har cirka en tredjedel af verdens korkskove, og områderne med korkege er faktisk vokset de sidste årtier.

Øksen vejer cirka 1,2 kilo.

Kork mindsker klimaforandringer
Korkskovene er nemlig også med til at forhindre ørkendannelse og kan overleve på meget sandet og stenet jord, fordi rødderne henter vand dybt nede. Dermed er de også med til at redde en lang række truede dyre- og fuglearter. Men det mest geniale ved korkegen er træets unikke evne til at regenerere (hele) sig selv efter høsten. Den høstes første gang, når træet er 25 år og derefter hvert niende år, indtil træet bliver langt over 200 år. Op mod 50 kilo pr. gang, og i perioderne, hvor der vokser ny bark ud, optager træet fem gange mere CO2 end et træ, der bare vokser op og bliver fældet.

Og selvom træet kun vokser i landene omkring Middelhavet, har man regnet sig frem til, at korkskovene optager cirka 10 mio. ton CO2 hvert eneste år. Dermed suger korkegen tonsvis af CO2 ud af atmosfæren og bidrager på sin egen stille måde i kampen mod klimaforandringerne.

Den nyhøstede kork skal ligge ude et år i vind og vejr for at blive stabiliseret. Det sker på et af Amorims fire store lagre, hvor dette er på 200.000 m2.

WWF hylder kork

Ifølge Verdensnaturfonden WWF så er høsten af korkeg et af de fineste eksempler på traditionel, miljøvenlig, økologisk og bæredygtig areal-anvendelse. Korken fornyer sig selv efter høst og den er genanvendelig. Skovarealet med korkeg forøges hvert år. Desuden forhindrer skovene ørkendannelse og udrydelse af en lang række truede fugle- og dyrearter. Både Verdensnaturfonden og EU anbefaler at bruge mere kork og plante flere kork-træer.

Meget håndarbejde
Portugal er ubetinget verdens største producent af kork og leverer 50 % af det globale forbrug. Her findes også virksomheden Amorim, der er verdens største indenfor produkter af kork. De laver hvert år 5,5 mia. korkpropper, men også gulve, vægbeklædning og byggematerialer som isolering, og intet går til spilde. De indsamler sågar alt overskydende korkstøv fra produktionen, som bliver brugt til at opsuge oliespild på land og i vand.

Korken er stablet og bundtet på paller der er lige til at sænke i kogekarret.

Efter en time i kæmpegryden på 100 grader, så er korken klar.

Amorim har omkring 4500 ansatte blandt andet på et af de fire store lagre, som ligger i nærheden af korkskoven. Her har de 200.000 m2 med bjerge af kork, for den skal ligge ude i vejr og vind et år for at blive stabiliseret.

Herefter sker første grovsortering, hvor det, der er fint nok til korkpropper, dampes, mens alt andet sænkes ned i store kar, hvor det koges en time ved 100 grader. Herefter kommer det ind i hallen, hvor der foregår en tilskæring og håndsortering i 12 forskellige kvaliteter.

Korken sorteres og skæres til.

Videre i produktionen ude på fabrikkerne, hvor der arbejdes i treholdsskift, er meget også stadig håndarbejde. Fordi kork er et naturmateriale, er den ikke ensartet, derfor er de nødt til hele tiden at have føling med, at kvaliteten er i top. Det går for eksempel ikke at lave propper til verdens dyreste champagner, hvis der er fejl i korken. Derfor er propperne hidtil blevet standset ud manuelt. Det er dog under forandring, hvor en robot laver arbejdet under nøje overvågning og grundig kvalitetssikring, inden de pakkes.

Det går ikke at lave propper til verdens dyreste champagner, hvis der er fejl i korken. Derfor er propperne hidtil blevet standset ud manuelt så man har føling med kvaliteten.

1,8 meter lange gulvbrædder
Helt anderledes automatiseret er det i produktionen af korkgulve. Her er få mennesker over store arealer. Transportbånd hvor færdige pakker med gulve marcherer frem i takt og svingende robot arme nogle tre meter høje og kæmpe maskiner, der spytter lange tynde baner ud af sammenpresset korkgranulat, der under opvarmningen har udnyttet korkens egen harpiks som lim.

På gulvfabrikken løber korkgranulaten ad et langt bånd inden det under varme presses sammen – limen er dens egen harpiks.

Og et korkgulv er i dag langt fra det, mange kan huske fra storhedstiden i 70’erne med de små firkantede mørkebrune limede fliser. Her laves de under produktnavnet Wicanders og fås som lange brædder på op til 1,8 meter og 18,5 cm brede med et klik/låsesystem og mest vildt med lige den træoverflade, man ønsker. For eksempel eg, fyr eller ask i et hav af nuancer. Det laver de på fabrikken ved at printe folier ud, som limes oven på korken.

Gulvplankerne får øverst lige den folierede træoverflade man ønsker, mens de gode egenskaber i korken bevares nedenunder.

Fakta om Kork til gulv-, væg- og facade
Halvdelen af korkens volumen består af microskopiske luftceller. Dette gør kork til et let, smidigt og elastisk materiale, og de små luftlommer er samtidigt årsagen til de isolerende evner.

Fordele:
- Super miljøvenligt og 100 % naturligt produkt.
- Korkens overflade optager ikke snavs, og er derfor modstandsdygtig over for bakterier og svamp.
- Kork er lyddæmpende/lydisolerende.
- Naturligt isolerende. Kork fremmer energibesparelser pga. korkens isolerende og varmefastholdende evner.
- Kork er brandhæmmende og udleder ikke giftige gasser ved forbrænding.
- Kork er naturligt og behageligt at røre ved og gå på, og absorberer stød og spændinger.
- Uanede muligheder for design og formgivning af korkemner.
- Holdbart og let at vedligeholde.
- Hurtigt og nemt at installere.
- Kork er let at genanvende i ubehandlet form og kan genbruges i form af fx granulat.
Kilde:korkbyg.dk


Læs mere om Gulve

27/9 2019
GulveBambusgulvFliseklæberFodpanelerForkantslisterFugemasseGulvbelægningGulvisoleringGulvmaskinerGulvspartelGulvstrøerGulvvarmeListerLydisoleringSpånpladerSportsgulve med lamelparketSportsgulve med linoleumSportsgulve med massiv parketSportsgulve med PU-belægningSportsgulve med vinylbelægningTrægulveUndergulveVandtætningVintermåtterTilføj dit firma her.
Send en mail.
  • OSCON

    OSCON

    Specialist i sports- og trægulve
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • PCI

    PCI

    PCI til fagfolk - Nemmere og mere sikker fliselægning
  • Interface

    Interface

    Human Nature
  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Se listekataloget - verdens største udvalg af trælister
  • GRANAB strøsystemer

    GRANAB strøsystemer

    Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger